Videnom.com » Dansk

Analyse af ”Det er blevet os pålagt” – af Klaus Rifbjerg (f. 1931)

Skrevet d. 04/03/2011 af Bakmau5 | 3 kommentarer | 24,331 visninger |

Digtet er fra digtsamlingen Konfrontation, 1960.
Analyse og fortolkning:
Digtet skildrer det moderne menneskes liv. Overordnet set er tilværelsen for de fleste blevet triviel og forudsigelig. Mennesket er informeret om hvad dets liv kommer til at indeholde – eller i hvert fald – hvad gennemsnitslivet statistisk set vil indeholde . Alt hvad mennesket udsættes for er blevet pålagt (som titlen antyder), og samtidig er alt det tilfældige ikke længere eksisterende, ”det er blevet os pålagt at fjerne den tilfældige sult, den er en fiktion” .

Mennesket er blevet ens tænkende, homogeniseret. Én stor masse, som gør det samme hver evig eneste dag, uden at finde nogen glæde ved det. Hverdagen er triviel – tilværelsen på grænsen mellem kvalme og opkast. Rifbjerg bruger sult- og mæthedsfornemmelse som en metafor for menneskets lyst og behov. Når mennesket er mæt, har det fysisk set ikke behov for mere mad, og vil derfor fra naturens side ikke spise mere. Men i digtet er mennesket tvunget til at spise ”sit liv” på trods af at det ikke er sultent – man er altså ved at kløjes i tilværelsen. Digtet giver udtryk for at menneskets liv er blevet fastlåst i en bestemt position (determinisme), hvilket vil sige, at mennesket er blevet pålagt at fjerne sine impulser til gengæld for det forudsigelige og kedelige. Folk er automatiserede , alt gøres pr. automatik, der er ingen bagvedliggende tanke, de gør det bare mekanisk – fordi alle andre gør dét!

Der er ingen livslyst tilbage, troen på at livet nogen sinde forandre sig – og bliver mere indholdsrigt – er forsvundet. Ikke blot livet er planlagt, også døden er en statistisk størrelse, som alle ved venter forude. Vi er hele livet blevet bombarderet med informationer om døden og de mest almindelige dødsårsager  (vi er mætte). Selvom vores sultfornemmelse er borte må vi æde vore tildelte død.


Sprog og komposition:
Sproget er nøgternt. Fortællestilen er minimalistisk altså bruger forfatteren har kun de mest nødvendige ord, alt det unødvendige er udeladt. Som andre tekster, skrevet i samme periode, er sproget indimellem præget af humoristiske og ligefrem barnlige elementer. I dette digt kommer barnligheden til udtryk via opremsninger og gentagelser (se note 4).
Rent visuelt er teksten opdelt i tre lige lange strofer, hvoraf de to første har 21 vers, og de sidste 6 omhandler maven og ting der relatere sig hertil, eksempelvis sult/mæthed (som ovenfor omtalt). Der er ingen rim, men derimod flere modsætningsforhold, som eksempler kan nævnes ”liv og død” samt ”åben og lukket”.

Symbolisme:
Der er flere genstande, der indikerer at samfundet nu er blevet moderne, chek-konti, stoplys, fodgængerfelter og S-tog. I øvrigt bevidner disse trafikrelaterede objekter også at hverdagen er blevet travl og ensformig.
Af andre symboler kan nævnes konservesdåsen, som Rifbjerg pointerer at man kun kan åbne, og altså ikke lukke igen. Konservesdåsen symboliserer et statisk liv, eftersom konservesdåsen er til for at bevare tingene som de er. Der er altså ingen forandring i noget som helst før låget åbnes, og så er konservesdåsens ”liv” slut. Derefter omtaler han spillet bordtennis, som er karakteriseret ved at en bold skydes fra side til side på bordet. Selvom der foregår noget dynamisk, er det konstant den samme bevægelse der udspiller sig, og på den måde er bordtennis også et statisk spil. Så fælles for disse ting er altså at de repræsenterer mangel på forandring, ligesom digtet giver udtryk for at menneskets liv mangler forandring.
Tema:Det overordnede tema er menneskets mentale ”sult/mæthed”. Derudover er der et par undertemaer.  Først økonomi, ”punge, tegnebøger og chek-konti” , og derefter transport, ”at køre med sporvogne, biler, cykler, S-tog (og) at slide sko” .


Perspektivering:
Klaus Rifbjerg blev faderen til stilretningen, konfrontationsmodernisme, der udsprang i de tidlige tressere. Ismen defineres som:”En tid, hvor man konfronterede danskerne med den teknologiske udvikling der foregik udenfor landets grænser. Det var den tid, hvor Danmark, og resten af verden gennemgik en kæmpe kulturel og økonomisk ændring. Mange forfattere skrev om udviklingen som noget negativt, men få forfattere, som f.eks. Klaus Rifbjerg kunne se det positive i udviklingen og var ikke bange for at fortælle resten af folket om det fascinerende ved denne udvikling!”

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (7 stemmer, gennemsnittet er: 4.14 ud af5)
Loading ... Loading ...

3 kommentarer »

  • FREDERIK HANZ skrev:

    Synes det er en fed artikel

  • FREDERIK HANZ skrev:

    Hvordan logger man d hher?

  • Mulian Klinton skrev:

    Det er alt for cool!
    Køb billige likes her:
    Billigelikes.dk

Kom frem med din mening!

Tilføj en kommentar til artiklen.