Videnom.com » Politik

Demokrati og legitimitet

Skrevet d. 10/05/2016 af Bakmau5 | Ingen kommentarer | 1,370 visninger |

1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske udvikling i den viste periode?
I tabellen vises BNP tallene for 3 lande / landsgrupper, tallene viser et fald i BNP fra 1. kvartal 2008 og frem til 2. Kvartal 2009. Tallene er faldet med så meget at inflationen ikke har formået at ophøje eller at udligne det negative fald i BNP. Tabellen viser at det største fald i BNP tallene sker fra 3. Kvartal 2008 til 1. Kvartal 2009 hvor BNP i Danmark faldt med 3,2 %, dette kan ses i en sammenhængen med at der i midten af 2008 indtrådte en international finanskrise. Det kan udledes af tabellen at det internationale samfunds økonomier er tæt forbundet, da USA boligmarked krakker falder den amerikanske dollar, dette skaber også et naturlig fald i Euroen og kronen da Danmark fører en fastkurspolitik, hvor at kronen er hængt op på euroen. Ud fra tabellen kan det udledes at Danmark NAFTA og EU27 har skabt en hvis form for økonomisk interdependens, da deres økonomier er tæt forbundet, dette ses bland andet ved både Danmark, NAFTA og EU27’s BNP er fladet med ca. 3,5% i perioden 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009. Landenes økonomier påvirker derved hinanden både positivt og negativt. På grund af globaliseringen vil man også i fremtiden meget vel se en stor interdependens, det frie marked har gjort at det internationale samfunds økonomier i højere grad vil hænge sammen og være afhængig af hinanden. Et tydeligt eksempel er prisen, import og eksport af olie verden over.
1b opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Mediernes dækning af et valg har en afgørende betydning for hvor mange der stemmer.
Mediedækningen af et valg, hvad enten det er folketingsvalg, kommunalvalg eller valg til Europaparlamentet er utrolig vigtig. Medierne er med til at skabe bevidsthed omkring et valg. Ifølge Bourdieu har medierne opbygget en stor legitimitet i samfundet, og da medierne er blevet mere kapitalstyret bliver de i højere grad drevet af ”seertalslogikken”. Seertalslogikken fører til at mange medier vælger at prioriterer de forskelige valg forskelligt. Ud fra dette kan det ses i tabellen at medierne vælger at dække kommunalvalg og valg til Europaparlamentet i en mindre grad end et folketingsvalg.
Den kompliceret opbygning af EU gør det svært for vælgerne at forstå hvad det er de stemmer til og derved undlader de at stemme.
Europaparlamentets opbygning er mere kompliceret ind i nationalstaterne da Europaparlamentet bl.a. skal tage hensyn til alle medlemslandende og deres krav. beslutningsprocesserne i Europaparlamentet er svær at forstå for den enkelte vælger. Vælgerne har bl.a. svært ved at forstå Europaparlamentets opbygning på grund af manglen på en politisk offentlighed og fordi EU spørgsmål sjældent bliver diskuteret med mindre de har en national interesse.
Danskerne har en tradition for en høj stemmedeltagelse ved folketinget
Ud fra tabellen kan det ses at Danmark i perioden 1999 til 2009 har en gennemsnitlig stemmeprocent på 86% ved folketingsvalget. Hvor den gennemsnitlige valgdeltagels ved kommunalvalg og valg til Europaparlamentet kun var henholdsvis 70,4 % og 52,6 %. I Danmark lever vi i et organisk solidarisk samfund hvor alle i høj grad er differentieret og specialiseret. Dog er der stadig en kollektiv bevidsthed med fælles normer og værdier som kan være en forklaringen på den høje valgdeltagelse ved folketinget.
1c. Opstil en model, der indeholder de faktorer, der er afgørende for hvordan den enkelte vælger stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der maksimalt indgå fem faktorer. Modellen skal understøtte faglige begrundelser.

vaelger-stemmer-model
Vælgerne stemmer på bagrund af forskellige faktorer til folketingsvalget. Disse faktorer er uddannelse, medierne, politiske partier og livsstilsgruppe. Vælgerne stemmer ud fra hvilken uddannelse de har, da vælgerne igennem deres uddannelse vil have et forskelligt syn på samfundet og dette fortsatte udvikling. Vælgerne stemmer ud fra mediernes debatter omkring politiske emner, medierne har en stor indflydelse på hvor vælger sætter deres kryds. Gennem medierne oplyses vælgerne om de politiske partiers politiske programmer og mærkesager. Dette fører til at vælgerne vælger et politisk parti som dækker deres politiske overbevisninger. Vælgerne vælger et politiske parti som koncentrer sig om det vælgerne finder vigtigt. livsstilsgrupper er heller ikke uden betydning for vælgerenes stemmeadfærd, vælgere i samme livsstilsgruppe har tendens til at stemme på de samme politiske partier.

 

Medierne er i dag i stand til at sætte den politiske dagsorden, dermed er medierne med til at bestemme hvad der skal diskuteres i dagligdagen. Politikere forsøger at påvirke mediernes dagsorden for på den måde at ændre den generelle offentlige dagsorden. Mediernes dagsorden kan man se og høre, politikernes dagsorden og den offentlige opinions dagsorden er langt mere diffus. Vælgerne opfatter i højgrad mediernes dagsorden som et udtryk for politikerne prioriteter. Danskerne vælger et politisk parti når de danner deres sociale identitet, Danskerne vælger politisk parti ud fra hvilke mærkesager de synes er vigtige og hvilke partier der deler deres holdninger. Ved at tage en uddannelse tilføres man habitus, man tilføres forskellige opfattelser af samfundet og dettes udvikling. Ud fra disse nye samfunds opfattelser ændres ens habitus. Der findes 4 livsstilsgrupper De blå, De grønne, De violette, De rosa. Livsstilsgrupperne er opdelt efter økonomi, uddannelse, kultur og politiske valg. Man tilhører oftest bestemte politiske partier alt efter hvilken livsstilsgruppe man tilhører, man kan altså ved at kigge på økonomi, uddannelse, kultur få en ide om hvilke politisk parti vælgeren vil stemme på.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnittet er: 4.00 ud af5)
Loading ... Loading ...

Kom frem med din mening!

Tilføj en kommentar til artiklen.