Videnom.com » Headline, Økonomi

Finanskrisen – Hvorfor startede den og hvordan kommer vi ud af den

Skrevet d. 25/05/2010 af Bakmau5 | 20 kommentarer | 78,064 visninger |

– Problemformulering:

Hvilke konsekvenser har finanskrisen for samfundet og hvad skal gøres for at komme ud af dette problem?

– Introduktion

Kriser, kriser, kriser, man hører det alle vegne, på tv, i radioen, og i aviserne, men hvor mange ved egentligt hvad alle de kriser handler om?

Hvis vi går 8 år tilbage, til den 9/11 – 01, terror angrebet mod The World Trade Center der gør at Wall Street må midlertidig lukke. På grund af en frygt for at folk mister tillid, lyst til at købe og investere, sænker bankerne renten. Det giver umiddelbart en positiv økonomisk vækst, og bankerne vælger at holde den lave rente nede de følgende år. Pga. den lave rente øges forbruget og langsomt begynder priserne at stige, især på fast ejendom. Det giver umiddelbart mange folk en friværdi i boligen, og bankerne begynder at låne flere penge ud til folk, hvor det fører til flere investeringer med håb om at priserne stadig vil stige.

I USA begynder bankerne nu at lave en masse dårlige lån til folk, folk som har svært ved at stille den rigtige sikkerhed til at betale lånene tilbage, den eneste sikkerhed de har, er hvis boligpriserne stadig stiger. Så folk bliver simpelthen lånt nogle penge, som de egentlig ikke kan betale tilbage uden boligprisstigninger.

Bankerne vælger nu at sælge disse lån til investeringsbanker og lign, derefter vælger investeringsbankerne at lægge disse lån i en pulje og videresælge dem og lokker med en høj rente. Mange pensionsfonde, hedgefonde og andre banker bidder på krogen for at tjene nogle penge, netop fordi investeringerne virker så sikre, men hvad bankerne ikke ved er at disse lån er langt mere risikable end de troede.

Da den korte rente lige pludselig stiger på udlånsrenten, giver det lige pludselig et problem, da det bliver sværere for nogle folk at betale deres lån tilbage for deres eneste sikkerhed var værdi stigning af deres ejendom. Nu begynder korthuset så småt at falde sammen, flere og flere huse kommer på svangs aktion. Lige pludselig er der ingen mangel på huse og boligpriserne falder med høj hastighed. Nu står en masse investorer og banker til at miste en masse penge og det går især ud over de små på markedet.

Vi er nu godt på vej ind i en finanskrise, fordi folks simpelthen er bange for at bruge sine penge og når vi ikke bruger penge kan vi ikke få nogen økonomisk vækst.

Hvad er finanskrisen?

– Hvad går finanskrisen ud på og hvem går den ud over?

Hvis man skal definere finanskrisen i ordet betydning, er det krise i den finansielle sektor. De Finansielle institutioner som lige pludselig bryder ned, hvorpå der så ikke er penge til dem der vil investere, som vil resultere i en hæmmende økonomisk vækst. Det kan så diskuteres hvornår det bliver til en krise.

Vi vil sige at finanskrisen er en definition af to grundlæggende ting:

– Alle parters manglende tillid til andre

– Boligpriskollaps

– Mangel på lysten til at købe (uanset hvad det er)

Vi kan hurtigt blive enige om at forbrugerne og de industritionelle arbejdere (Dem med en inkomst et stykke under medianen), altså dem som laver produkterne og sælger dem videre er nogle af de vigtigste folk i det økonomiske kredsløb.

Modsat IT-Boblen som for det meste var velhavende det gik ud over, da den bristede, er finanskrisen noget der går ud over de svage, dem som har et alm. arbejde og typisk nogle lån som kan få nogle alvorlige konsekvenser for dem selv.

________________________________________

Hvordan startede finanskrisen?

– Hvem var indblandet?

Finanskrisen startede i princippet helt tilbage ved IT-boblen eller dot com-boblen, som den også populært bliver kaldet. Det var i internettets unge år og antallet af internet brugere eksploderede. De forskellige services på nettet ville gøre alt for at få del i en markedsandel af internet brugere. Flere firmaer forærede produkter væk i håb om at erobre brugere og derved kunne vinde pengene hjem på længere sigt. Dette gik ikke. Nasdaq indexet toppede på 5048,62 d. 10. marts 2000. På bare et år var aktiekurserne mere en fordoblet, men et år efter var de igen tilbage på samme niveau. Folk der havde investeret i NASDAQ aktier, havde altså tabt halvdelen.

Der henvises til 1. Illustration i bilaget

Dette påvirkede selvfølgelig også de andre indekser og da World Trade Center i 2001 blev angrebet af terrorister, kollapsede tårnene sammen med markedet. Folk gik i total panik og holdt op med at bruge penge. Centralbankerne rundt omkring i verden bliver derfor enige om at sætte renten ned. Dette fik huspriserne til at stige. Mange mennesker var glade og boligerne blev ved med at stige og stige. Folk fik friværdi og brugte den og holdt derved forbrugsfesten i gang. Bankerne fik mere og mere skøre idéer og de kunne nærmest gå på vandet. Her ses danske banks kurs fra 1/11 1999 til 26/10 2009.

Her henvises til 2. Illustration i bilaget

Bankerne havde lånt masser af penge ud til folk der havde ejendom og penge. Nu var turen kommet til de ikke så kredit værdige mennesker. Subprime lånet var født. Subprime kommer fra det engelske ord sub der betyder under standard og prime som betyder det bedste. Subprime betyder altså noget i retning af langt under det bedste. Middelmådigt. Subprime lån er altså lån der er udstedt til ikke så kredit værdig en person. Disse personer er tit personer der har haft problemer med at betale deres gæld tidligere eller ikke havde råd til udbetaling af de første 20%. Vi har læst om lån der blandt andet har en meget lav rente det første år, som derefter stiger kraftigt, der er oprettet lånetyper med 40 års løbetid og lån, hvor 105 pct. af boligens værdi belånes. De er alle sammen problematiske, fordi de bygger på at husets værdi stiger eller kan personen der låner ikke have råd til at betale lånet. I starten af 2008 var 16% af USA’s lån subprime. Subprime lånene begyndte først rigtigt at give problemer da den korte rente steg fra 1% til 5,25% og boligpriserne faldt. Derfor kunne mange ikke betale banken og antallet af tvangsauktioner blandt subprime-låntagere steg fra 3,5% til 5,1%.

– Hvad er forskellen på finanskrisen og en økonomisk krise?

Jeg vil først forklare hvad en økonomisk krise er:

Den økonomiske krise er netop hele grunden til finanskrisen, så ja, der er en forskel. Den økonomiske krise er simpelthen bygget op om en masse dårlige lån og grådige investorer. Hvem mærker så denne krise? Det gør ALLE!

På den ene side har vi en masse som gerne vil være boligejere, altså dem som vil låne penge.

På den anden side står investorer som gerne vil tjene penge.

Det finansielle marked som bankerne og lign. institutter fører disse to parter sammen, og i sidste ende skulle alle gerne tjene en masse penge og det giver økonomisk vækst. På den måde for folk tillid til bankerne og låner glædelig flere penge så længe at der er en positiv vækst i det som bankernes kunder ligger deres penge i.

Nu sider der en masse investorer som gerne vil tjene nogle penge, her er snak om pensionsfonder, forsikringsselskaber og alt lign. Som ligger inde med en masse penge. Disse fonder er kun interesseret i investeringer hvor der er 100% chance for økonomisk opvækst.

Så sådanne investorer elsker at købe nogle statsobligationer, da det altid er en god investering.

Efter ”dot-com” boblen og 9/11, er Central Banken i USA bange for en finanskrise pga. at forbrugerne lige pludselig bliver bange for at bruge deres penge. Det er knap så godt, så Central Banken vælger at smide renten ned på 1% for at holde økonomien stærk.

Nu er 1% i tilbagebetaling i investeringer utrolig lidt, så investorerne vælger og sige nej tak til det tilbud, men på den anden sider sidder en masse banker og kan ikke få nok af penge, fordi det er en utrolig lav rente.

Det for bankerne til at låne masse penge og ”geare” disse penge helt vildt, men hvad vil det sige at ”geare” penge?

Normalt når man låner penge f.eks. 10.000 kr. køber man vare for de 10.000 og sælger dem for 11.000 kr. du har nu tjent 1.000 kr.

Men en der bruger ”gearing” af penge, går hen et andet sted og låner f.eks. 990.000 kr. for de 10.000 kr. og har nu 1.000.000 kr. han går ud og køber vare for alle pengene og tjener 1.100.000 kr. på det, han betaler derefter de 990.000 tilbage + 10.000 kr. som det kostede at låne dem – de 10.000 kr. som han startede med og har nu tjent 90.000 kr. og det giver jo ham den bedste profil! Så ”gearing” laver god profil om til enorm god profit!

Netop på denne måde tjente bankerne deres penge!

Investorerne vil selvfølge have en bid af kagen og det giver det finansielle marked en ide! Med alle de penge bankerne og andre institutter har tjent igennem bl.a. boliglån, kan investorerne købe disse lån og få en del af den udlånsrente som boligejerne betaler for at have lånene.

Når en familie vil have et hus kan de stille en sikkerhed til et lån igennem deres løn mm. De kontakter en børsmægler som giver dem et tilbud på et hus. Da huset altid har haft en stigende værdi er det altid en god investering.

Nu sælger børsmægleren af disse lån til en investor, børsmægleren tjener en hvis procent på det og videre giver ansvaret til en investor. Det syntes investorerne er en mægtig god ide så han låner en masse penge og køber endnu flere lån. Det betyder hver måned tjener denne investor en masse penge.

Nu får denne investor den ide at dette vil han sælge videre, men først skal han give denne investering en form for sikkerhed så han vælger at dele hele denne ”investerings pakke” i tre grupper

– En meget sikker pakke

– En okay sikret pakke

– En risikabel pakke

Det fungerer på den måde at når boligejerne betaler deres bolig fyldes først den sikre pakke op med penge, dernæst den okay sikret pakket og hvad der er tilbage af penge kommer i den risikable pakke. Så længe alle folk betaler bliver det jo intet problem lige indtil at der er nogle der ikke betaler og først der bliver den ”risikable pakke” risikabel.

Denne metode bliver kaldt en CDO (Collateralized Debt Obligation – Som oversat betyder Et lån som har sikkerhed i gæld/forpligtelse). Ved at der bliver sat en meget stor sikkerhed i den først, bliver den dyrest men stadig til en fair rente man kan tjene på, dette vil de store investorer gerne have fat i, som pensionsfonde og forsikringsselskaber og lign. Den næste pulje bliver sat til en okay sikkerhed så andre banker tager chance der, og til sidst bliver den risikable pakke solgt til den bedste rente, netop til alle de hedgefonde og lign. Der tør satse sine penge på noget det kan gå både den ene og den anden vej.

Nu har de store investeringsselskaber lavet en god investering, langt bedre end den 1% de kunne få af Central banken.

Nu begynder filmen så at knække for de store investeringsselskaber vil have flere penge, problemet er bare der er ikke flere der har brug for et hus.

Men så får børsmægleren en ide. Han kan sælge husene til folk der ellers ikke har råd til at købe et hus. De såkaldte subprime lån. Hvis det skulle gå galt at en familie vælger at stoppe betaling på huset, så har det jo stadig en stigende værdi, samtidigt vælger børsmægleren at udlåne penge til disse huse til folk som ingen sikkerhed for betaling af den månedlige rate.

Nu har man virkelig begået en stor fejl! Men børsmægleren er ligeglad og sender bare problemet videre.

Efterspørgslen efter huse begynder nu at falde, og er der ingen efterspørgsel er der ingen prisstigning, og det er bare ikke godt, fordi nu indser folk at de måske bor i noget der har en lavere værdi i forhold til det de betaler, så de vælger at flygte fra deres hus. Det kan f.eks. være at de betaler af på et lån på 300.000, men deres hus er kun 90.000 værd.

Lige pludselig står der nogle investorer der har investeret utrolig mange penge i noget som så småt er ved at falde sammen, så investorerne vil hurtigst muligt af med sine købte lån og obliklationer.

Men der er ingen der vil købe dem, og værdien begynder at falde, og falde, og falde. Investorerne har nu tabt mange penge. Det vigtige her er at mange af dem som valgte at investerer i den okay sikre SDO pakke faktisk var en masse banker.

Velkommen til den økonomiske krise…

Den økonomiske krise følger nu i dette tilfælde finanskrisen med sig da den økonomiske krise kunne mærkes i en masse banker. Bankerne bliver nu nød til at få folk til i værste fald at indfri sine lån, det sender utrolig mange på gaden da de nu ikke har råd til deres investeringer.

Central banken er nu nød til at sætte renten op. Men hvorfor gjorde den ikke det noget før?

________________________________________

Hvad skal vi gøre for at stoppe finanskrisen?

– Ideologier

Der er utrolig mange forskellige meninger om hvordan vi skal stoppe finanskrisen. Vi har set på et par forskellige ideologier og set på hvordan de vil stoppe finanskrisen. Socialisterne giver Keynes ret i at staten skal regulere konjunkturerne, men de mener at det bør gøres ved hjælp af offentlige investeringer. Socialliberalisterne mener også at Keynes teorien er den rigtige, men mener at dette bør gøres ved hjælp af skattelettelser. De er begge enige i rentesænkninger. Kapitalisterne mener slet ikke at staten skal blande sig, for uden konjunktur nedture, er der heller ingen opture.

Hvad sker der hvis vi ikke gør noget?

Hvis staten overhoved ikke blander sig, vil det jo udvikle sig til et stort anarki. Bankerne vil kollapse og folks penge i bankerne vil være tabt. I dag giver staten jo sikkerhed for de penge folk har på bankkontoerne. Tilliden til markedet vil blive endnu mindre og folk vil enten spare deres penge op eller bruge samtlige penge nu fordi de ingen anelse har om hvordan verden ser ud i morgen.

Hvordan kan man nyde godt af finanskrisen?

“En rig person er ikke den, som har mest, men den som har brug for mindst, for at være lykkelig” – Citat Alun Biggart, I bund og grund er finanskrisen bare et billede af hvor grådige folk er blevet og bare vil have mere og mere, og det kan ikke gå hurtigt nok. Selvfølgelig skal vi have en økonomisk vækst, men folks grådighed har bare efterhånden givet bagslag. Hvis man går ud af den materielle boks et øjeblik og tænker på andre værdier end penge kan finanskrisen med lidt positiv tænkning gå den rigtige vej. Det er nærmere et spørgsmål om at finanskrisen sagtens kan være en positiv ting, den har ændret utrolig mange holdninger, og fået folk tænke på andre værdier.

En anden vigtig ting at huske på er at man selv er skyld i hvor man er havnet henne, “Når man tjener penge så er man jo den bedste, men når man taber penge er man blevet fejl rådgivet!” Og den holder jo slet ikke, man har et uhyrlig tildens til at give andre skylden for egne fejl, og hvis man gør det, giver man intet positivt til samfundet.

Uden nedture, kan man ikke mærke glæden af opture…

________________________________________

Diskussion

Vi vil meget gerne have en diskussion om hvordan vi undgår finanskriser i fremtiden og skal vi overhoved prøve at undgå det? En total liberalisering fører altid til meget ustabile konjunkturer, altså Enorme fremgange, efterfulgt af katastrofale krak. Havde der været bedre regulering vedrørende pengeinstitutters risikovillighed, havde vi ikke haft dette problem. Dette er værtfald påstanden fra nogle parter. Liberalisterne mener at et frit marked balancerer sig selv.

Vi tror dog ikke at dette er rigtigt, for hvis der ikke er nogen regulering, bliver det private marked alt for risikosøgende. Et totalt liberaliseret marked er alt andet lige, meget mere følsomt. En stærk offentlig sektor, og et system der kan regulere og stabilisere konjunkturer.

Uden det regulativ system bliver konjunktursvingninger mere voldsomme. Det giver også god logisk mening hvis du tænker over det. Under en krise ville der intet være til at skabe øget købekræft.

Lad os se på et eksempel fra Danmark. Priserne i Danmark steg fuldstændig eksplosivt i Danmark. Dette skyldes blandt andet en liberalisering af lånereglerne. Vi fik blandt andet de afdragsfrie lån. Folk kunne simpelthen købe boliger de ellers aldrig ville have haft råd til at købe. Vi levede over evne ad penge lånt i banken. Strategien var genial for bankerne så længe prisen på boliger ikke faldt. Folk lånte mange flere penge og folk der måske aldrig ville have købt fast ejendom fik mulighed for det. Deres rente indtægter steg altså eksplosivt. Det skyldes selvfølgelig ikke kun dette, en anden vigtig grund er at Central bankerne, blev ved med at forsyne bankerne med penge.

________________________________________

Konklusion

Finanskrisen er svaret på folks grådighed, det er alt sammen selv forskyldt og folk giver gerne en anden skylden for pengene, de har tabt.

Denne finanskrise har bragt en masse spørgsmål med sig på vejen om det virkelig kan være rigtigt at investorers grådighed alene er skyld i finanskrisen, og/eller hvem der vidste hvad der var i gære.

Vi tror ikke løsningen på finanskrisen er en total kontrol af markedet, men en smule sund fornuft, selvom det er utrolig let at sige bagefter, kombineret med en smule kontrol af det finansielle marked.

Vi kan ikke skrive en fuldstændig konklusion på finanskrisen endnu, for som bekændt er den jo slet ikke slut endnu.

________________________________________

Referencer:

http://www.dr.dk/nyheder/temaer/pengetemaer/finanskrise

http://www.euroinvestor.dk/Stock/MarketOverview_DK.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/Dot_com-boblen

http://www.bolius.dk/viden-om/byg-nyt-hus/artikel/generelt-om-renten-paa-boliglaan/

http://alun.dk

http://epn.dk/investor/aktier/article1863539.ece

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (8 stemmer, gennemsnittet er: 4.75 ud af5)
Loading ... Loading ...

20 kommentarer »

  • Jesper Rasmussen skrev:

    God artikel og video.

  • Mathias Bak (Forfatter til artiklen) skrev:

    Hej Jesper
    jeg kan også godt lide den video. 🙂

  • Palle Amestrup skrev:

    Spændende artikel om finanskrisen. Den var til stor hjælp!

  • Ib Madsen skrev:

    Utrolig spændende side og godt lavet.

  • Klaus skrev:

    Spændende artikel der sætter gang i mange tanker. Lige p.t har mange medier travlt med at fortælle at finanskrisen er overstået, aktiemarkedet er tilbage på niveau med før finanskrisen, men har folk glemt hvad der skete under finanskrisen ? Jeg mener personligt kun det er et spørgsmål om tid før vi får en endnu større krisen. Den voldsomme gældsætning af bla. USA vil blive et kæmpe problem om et par år.

  • Lars Holdgaard skrev:

    Jeg er helt enig med Klaus – Det kan godt være medierne lige nu gør at vi er på rette vej og mine aktier hygger sig, men jeg tror der kommer et endnu større ryk i økonomien end i 2008.

    Spændende artikel! 🙂

  • Casper skrev:

    Fedt indlæg, jeg har selv samlet stof til en artikel om finaskrisen. Tak for lidt baggrundsviden!

  • John skrev:

    Skide godt indlæg! Sidder selv og skriver en rapport om dette i skolen. Og det youtube klip er da virkelig godt til at illustrer hvordan det hænger sammen på en forståelig måde.

  • Sebastian Krausing skrev:

    Kan kun give solbriller ret, og det er sørme et godt indlæg. Det fik mig til endelig at forstå det 🙂

  • Morten @ fødselsdagskort skrev:

    Det var godt nok en grundig gennemgang, thumps up.
    Jeg synes egentlig at grådighed er godt, det er det der får os til at altid at stræbe efter noget mere og bedre. Det der gik galt var i ligeså høj grad at de værdier der blev bygget i virkeligheden ikke fandtes – jeg hørte på et tidspunkt at mængden af spekulation i olie langt overgik værdien af de samlede oliereserver.

  • john skrev:

    hej godt indlæg!

    men vil gerne have et længere svar på hvad man kan gøre for at stoppe krisen?

    Og hvilken periode er vi i nu i forhold til da krisen startede.

    På forhånd tak…..

  • Signe skrev:

    Og så er der jo dem der påstår, at der aldrig har været nogen krise…og os der mener, at den er overstået…og dem der stadig føler at de er ramt eller i farezonen for at gå konkurs pga. krisen inden for kort tid.

    Men ellers tak for en rigtig god gennemgang af de forskellige aspekter af krisen – godt arbejde!

  • Nikolaj Gyldenløve skrev:

    Kan nogen fortælle mig hvor de nævnte bilag er at finde?

    God artikel 🙂

  • Sofie skrev:

    Har du nogen kildehenvisninger på at boligboblen faktisk havde sit udspring i forbindelse med terrorangrebet på WTC?

  • Thomas Jensen skrev:

    Hej Alle.
    Rigtig godt indslag. Jeg ville lige hører om denne “Artikel” kan bruges som en troværdig kilde?

  • Bakmau5 (Forfatter til artiklen) skrev:

    Det håber vi selvfølgelig 🙂

  • Tobias Møller skrev:

    Kunne det ikke tænkes, at finanskrisen skyldes 11. september, da denne dag kostede USA 17.5 tusindmilliarder, og derfor satte en stopper for den økonomiske udvikling???!

  • Paul skrev:

    Tak. det var en stor hjælp til vores projekt.

  • Kasper skrev:

    Genialt indlæg! Det giver et godt billede, og videoen sætter lige prikken over “i´et”.

  • Emil skrev:

    Utroligt lang, men fantastisk post, Mathias – og især Videoen er genial.

Kom frem med din mening!

Tilføj en kommentar til artiklen.