Videnom.com » Religion

Hvad er religionskritik og opstår den?

Skrevet d. 08/06/2011 af Bakmau5 | én kommentarer | 3,160 visninger |

Religionskritikken har altid eksisteret i forskellige former. Den ene i form af, at man ville reformere en religion, og det er sket mange gange i tidens løb: den egyptiske farao Akhenaton begyndte engang i det 14. århundrede f.Kr. at kritisere den gamle, polyteistiske religion, og den nye store gud var nu Aton, solen. Ud af denne gruppering udsprang jøderne med Moses i spidsen for omkring 3.300 år siden, og i tiden omkring Jesus Kristus udsprang kristendommen fra jødedommen og senere igen den evangelisk-lutherske kirke fra den katolske kirke i 1500-tallet. Allerede i den sidste halvdel af 1500-tallet kom religionskritikeren Giordano Bruno (1548-1600) på banen med sine påstande om, at Jesus ikke havde en fysisk krop, men udelukkende var et skinlegeme – Gud var og er allestedsnærværende. Han blev slutteligt brændt for kætteri for denne påstand. Men der skulle gå yderligere et par hundrede år, inden religionskritikken for alvor slog igennem og påstande som ”Gud er død” (Friedrich Nietzsche (1844-1900)), at ”religion er opium for folket” (Karl Marx (1818-1883)), og at ”religion er et menneskeligt produkt” (Ludwig Feuerbach (1804-1872)) slog igennem. (Nietzsche og Feuerbachs teorier vil vi komme nærmere ind på i de følgende afsnit.) Denne form for religionskritik er den anden form for religionskritik. De to former er altså
1) reformation af religioner
2) religioner eksisterer ikke

Religionskritikken opstår som følge af flere faktorer. En faktor er den, at en gruppering er utilfreds med den nuværende dominerende religion og derfor beslutter sig for at reformere religionen (1), en anden faktor går ud på, at religionen ganske enkelt enten er noget, folket har for at skabe orden og stabilitet (socialkonstruktivisme (jf. Fraser, hvem vi senere vil komme ind på)) eller for at undgå oprør (Marx) (2), og på denne måde har religionskritikere gennem tiden fundet årsager til at reformere og/eller reducere religion til intet andet end et produkt af menneskelige værdier og fantasier – og som konsekvens af oplysningstidens rationalitet begyndte sekulariseringens spæde fremvækst i højere grad en hidtil.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnittet er: 1.00 ud af5)
Loading ... Loading ...

én kommentarer »

Kom frem med din mening!

Tilføj en kommentar til artiklen.