Videnom.com » Politik

Ideologier og globalisering

Skrevet d. 29/01/2011 af Bakmau5 | Ingen kommentarer | 10,666 visninger |

Indledning
Både socialismen og liberalismen er enige om menneskets politiske og religiøse lighed, men der er et enkelt punkt hvor de er meget mere splittet. Den økonomiske lighed.

Liberalisme
Liberalismens ideal er en maksimal individuel frihed. Lighed for liberalister er at give individet lige store chancer for økonomiske muligheder. Markedsøkonomien giver nemlig alle lige muligheder for at købe og sælge. En af liberalismens vigtigste punkter er ejendomsretten, som er respekten for at en anden person ejer brugsretten af et gode. Deres mantra er at det er pengene der har magten og ved at lade befolkningen beholde deres penge, er magten hos befolkningen.
Det er derfor udelukkende den samlede befolkningen der bestemmer hvilke virksomheder og mennesker der kommer til at tjene mange penge. Ludwig von Mises skriver i bilag A1 at de store forretningsmænd der tjener mange penge, ikke skader andre, men blot giver folk de varer og services de efterspørger. Folk skal have mulighed for at levere og aftage de varer de ønsker og markedet vil dømme hvem der får succes. Det er altså markedet selv der har bestemt hvem der får succes. Keynes mener også at en smule ulighed er god motivation for at folk vil arbejde ekstra, da folk kun vil sætte ting i værk, hvis de kan tjene penge på det og beholde disse penge. Han mener dog at et ideelt samfund, er et hvor mennesket er opdraget til at handle uden denne motivation, men at det i praksis er umuligt.

Socialisme
Socialismens ideal er en høj grad af økonomisk og social lighed mellem medlemmerne af et samfund. I et socialistisk samfund er det ikke de rige fabriksarbejdere der ejer produktionsmidlerne. Socialismen mener i forskel til liberalismen at lighed, er lig en mere lige fordeling af pengene. Keynes skriver at en af de store fejl ved datidens samfund, som generelt var styret af liberale tanker, var at det ikke kunne skaffe beskæftigelse nok at hele befolkningen. Han skitserer problemet med en højere skat og omfordeling af goderne med at folk ikke vil have incitament til at tage en økonomisk risiko. Teorien er at en omfordeling af indkomster, vil skabe større forbrugertilbøjelighed. Forbrugertilbøjelighed er angiver hvor meget en krone mere i disponibel indkomst vil skabe af forbrug. Derfor er antagelsen at de riges opsparinger, fører til lavere velstandsforøgelse. Dette er jo meget logisk, i det opsparede penge, ikke ”arbejder” for samfundet.
Chris Tilly understøtter de socialistiske dele af Keynes teorier og mener også at det mest produktive samfund, ikke er et hvor markedet er fuldstændig frit. Jo mere land folk ejer, jo mindre produktive bliver de.

Forskel på socialisme og Liberalisme
Forskellene på socialisterne og liberalisterne er der holdning til samfundsøkonomien. Socialisterne mener at starten skal styre økonomien og liberalisterne mener at staten skal blande sig uden om og overlade det hele til det private erhverv. Der findes også en blanding af de to ideologier kaldet socialliberalisme. Socialliberalisterne prøver at forene liberalismens effektive økonomi med socialismens sociale hensyn.

Sammenligning af de tre bilag
Ludwig von Mises mener kort fortalt at ulighed er det absolut nødvendigt for et godt og velfungerende samfund. Chris Tilly derimod er helt uenig og mener ikke at ulighed skaber produktiv, men at vi udnytter samfundet bedst ved at folk er lige. Hans tektst er dog ikke direkte socialistisk, da han ikke går ind for en afskaffelse af markedsøkonomien. Keynes ligger et sted mellem de to – han er nemlig klar over at lighed skaber større efterspørgsel, men ser dog nødvendigheden efter noget at stræbe efter. Keynes tekst må klassificeres som en smule socialliberal.

Er en blanding en mulighed?
Jeg mener at Chris Tilly har fuldstændig ret i hvordan vi får det mest produktive samfund. Hans teorier er dog meget simplificerede. Selvfølgelig vil landbrugsjorden blive udnyttet mere effektivt, hvis der er flere mennesker til at udnytte samme areal. En hvis grad af omfordeling er dog rigtig godt, og et samfund hvor alle har en smule penge, skaber et meget købestærkt samfund. Dette er en faktor mange liberale selvstændige erhvervsdrivende i Danmark ofte undervurderer. Deres mantra er ofte, at hvis bare der var lavere skatter, så ville de have endnu flere penge. Dette er dog ikke helt rigtigt. Hvis man vil have flere nye virksomheder, er det godt at have et stærkt socialt sikkerhedsnet, så folk tør tage chancer. Et samfund hvor alle har penge at bruge, skaber også flere mulige kunder.

Begrænsninger i den globale handel

Told
Told er en afgift der pålægges varer der importeres til et land. Told kan hermed bruges som instrument til at f.eks. at påvirke produktion og arbejdsmarked i et land.
Tabel 1 i bilag B1 viser hvad toldsatserne er i procent i fem forskellige lande og EU som er en overstatslig union. De tre laveste told procenter er henholdsvis 3,9 % (Japan), 4,1 % (EU) og 4,4 % (USA) – alle tre på industrivarer. Den højeste told procent er 41,7 % på landbrugsvarer i Indien.
Det er en generel tendens at den laveste told er på industrivarer. Den højeste told er på Landbrugsvarer og tekstiler og beklædning. Indien har helt klart den højeste told og tolden på landbrug og industrivarer er mere end dobbelt så høj som hos nummer 2. Indien er altså ikke specielt interesseret i at importere varer fra andre lande, men vil gerne styrke deres eget marked. Tolden er lavest i USA, EU og Japan. At EU har den anden laveste told, harmonerer ikke med det ofte hørte udsagn om at EU er en toldmur. Det viser sig jo faktisk at mange andre lande har meget højere told.

I anden tabel ser vi igen på toldsatserne i der fem lande og unionen. Her er tallene dog grupperet anderledes og man kan se at der er forskel i tolden i forhold til varens forarbejdningsgrad. Det der især ern værd at bemærke i tabel 2 er at tolden jo stiger mere varerne er forarbejdet. Dette er fordi det er meget mere lukrativt for et land at importere ikke færdige varer. Hermed sikrer man sig, at der stadig skal bruges arbejdskraft i det land der importerer varen. Der er dog et par enkelte afvigelser. F.eks. er tolden på halvfabrikata metaller højere end færdigvarer metaller i EU og Syd Afrika. Et andet eksempel er at der er højere told på halvfabrikata fødevarer end færdigvarer fødevarer i Japan.

Landbrugsstøtte
Tabel 3 viser nogle udvalgte indikatorer for landbrugsstøtte. De udvalgte lande er USA, EU, Japan og New Zealand – altså alle fire I-lande. I tabellen vises ikke kun landbrugsstøtten, men også hvor mange procent af BNP landbruget står for. Vi kan i tabellen aflæse at landbrugsstøtten i USA, EU og Japan er utrolig høj i forhold til hvor meget landbruget bidrager med til BNP. De steder med højest landbrugsstøtte (Japan og EU) er også de lande hvor produkterne er de dyreste for forbrugerne. En høj landbrugsstøtte er altså ikke nødvendigvis en garanti for at forbrugerne får billige produkter. Ifølge bilag B2, ville en afskaffelse af landbrugsstøtten spare en gennemsnitlig dansk familie for 10.000 skattefri kroner om året. Der står ikke hvordan det er regnet ud, men hvis det udelukkende er baseret på en afskaffelse af landbrugsstøtten er det ikke en komplet udregning.
Bilag B2 kritiserer også EU og USA’s eksportstøtte, som støtter eksport af fødevarer, dette foresager en unaturlig lav pris på fødevarer fra de to regioner, og hermed dumbes prisen på verdensmarkedet.

Diskussion og konklusion
Ulandene mener ikke at de har mulighed for at få ordentlige priser for deres varer, da deres varer bliver omkring 50 % dyrere på grund af told. De kan kun sælge deres rå kaffebønner uden told.

Der er mange forskellige holdninger til hvordan man skal den internationale handelspolitik skal føres i en globaliseret verden. Den liberale holdning vil jo være et frit verdensmarked og dermed en afskaffelse af landbrugsstøtten, der nok kun vil gøre produkterne dyrere. Medmindre man liberaliserer markedet fuldstændigt og også ophæver tolden for fødevarer, ved en fuldstændig liberalisering, og hermed vil man kunne importere fødevarer billigere fra ulandene end det er muligt selv at producere dem. Ulandene vil meget gerne have et frit marked, men som nævnt i bilag A1 og A2, er det nødvendigt med motivation for at træffe en beslutning. Motivationen for helt at fjerne toldmurerne, for kun at hjælpe de fattige lande, er altså ikke eksisterende for de rige lande.

Man kan også angribe problemet fra en socialistisk synsvinkel. Problemet for bønderne af kaffebønner, ifølge bilag B3, er at der næsten ikke er nogle penge tilbage efter alle mellemmændene har taget deres del. Dette er meget lig Karl Marx klasseteori, der beskriver hvordan de rige ejere af produktionsmidlerne, udnytter arbejderne og stjæler profitten. En mulighed vil altså være at arbejderne og bønnerne i ulandene i højere grad organiserede sig og krævede en ordentlig løn for deres arbejde.
Det er også værd at bemærke at toldmure også er mellem ulandene internt og at altså ikke kun er de rige lande der har sådanne mure. EU’s toldmure gælder også overfor USA og omvendt – toldmurene er altså ikke kun overfor de fattige lande.
Løsningen kunne altså være en blanding af tre ting. Først bør ulandene være bedre til at handle mellem hinanden. Dette kunne være en god start, for at skyde de svage lande i gang imod en stærkere handelsmaessig rolle, og dermed være bedre til at håndtereresten af den liberaliserede handel. For det andet bør bønder og arbejdere være bedre til at organisere sig og altså kræve en løn de kan leve af. For det tredje og afslutningvis mener jeg, at vi i de vestlige lande, har en forpligtelse til at sikre ulandene en plads i handlen, som også er en vej mod en bedre samfundsudvikling. Det gælder om at lave regler og løsninger, hvori ulandene har en chance for at være med ved bordet.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 stemmer, gennemsnittet er: 4.00 ud af5)
Loading ... Loading ...

Kom frem med din mening!

Tilføj en kommentar til artiklen.