Videnom.com » Religion

Ludwig Feuerbachs religionskritik

Skrevet d. 08/06/2011 af Bakmau5 | én kommentarer | 5,898 visninger |

Ludwig Feuerbach:
Ludwig Feuerbach er født i Tyskland i år 1804. Hans far var en fremtrædende jurist, derfor havde Feuerbach mulighed for at komme ud og studere. Han startede med at studere teologi og for at følge en karriere inden for kirken. Han blev meget påvirket af, en anden på daværende tidspunkt stor filosof, Hegel . Hegel var inspireret af tankerne fra oplysningstiden. Omkring Hegel opstod der en gruppe af religionskritikere. Før Ludwig Feuerbach mødte Hegel, var hans store interesse teologien, men efter hans møde med Hegel, skifter Feuerbach fra at interessere sig for gud, bibelen og teologi. I stedet begynder han først at studere filosofi under Hegel og derefter de naturvidenskabelige fag. I 1830 udgiver Feuerbach så sin første bog. Den hedder ”Gedanken über Tod und Unsterblichkeit” på dansk “Tanker om død og udødelighed”. I denne angriber Feuerbach angriber den personlige udødelighed.

Allerede her begynder Feuerbachs kamp med den teologiske og akademiske verden. Feuerbach udgiver et par bøger mere og i 1839 kommer hans måske vigtigste værk.
I bøgerne “Filosofi og kristendom” og ”Kristendommens væsen” kommer han frem med hans projektions teori.

Projektions-teorien går ud på at vi mennesker selv putter vores egne værdier ind i religionen. Vi kreerer vores egen religion.

Dette kan f.eks. illustreres med næstekærligheden. Næstekærligheden er det at man udøver ansvar og kærlighed overfor sine medmennesker. Mange mennesker mener at næstekærligheden er den vigtigste værdi i hele kristendommen. Jesus siger at man skal elske sin gud, men man skal nærmest elske sine næste i lige så høj grad. Dette er også i høj grad værdier som mennesket godt kan lide. I og med at vi projekterer dem op, og gør dem til religiøse, kan det være lettere for mennesker at fremhæve det som værdier. Mennesket kan herved sige: ”det er ikke mig der siger man skal være næstekærlig, det siger religionen”.

Hvis vi kigger på mange af verdens andre religioner, har de også mange leveregler for hvordan man skal være gode overfor hinanden. I islam, giver man almisser til de fattige, for derved at sørge for dem. Det hedder Zakat og er en af de fem søjler, som religionen Islam bygger på. Der findes to slags Zakat. Zakat ul mal, er at man skal betale 2,5 % af sin formue .

Det ligger nok grundlæggende i mennesket, en adfærd der gør at vi vil prøve at gavne det fælles bedste. Når vi udfører næstekærlige handlinger, ligger vi en smule bånd på os selv, men vi gavner det fælles bedste. Det er der måske mange mennesker der ikke har lyst til. Til gengæld vil de gerne gøre det, hvis der er en form for socialt pres. Ved at vi skaber ”vores egen gud og religion”, der siger at vi skal være næstekærlige, er det muligt at opbygge et enormt socialt pres på os. Sanktioner og straf kan også være en af de ting der gør at vi overholder regler. Ved hjælp af religionen, kan vi opbygge nogle meget alvorlige straffe; ”du kommer ikke i himlen”.
Dette hænger meget godt sammen Frazers teorier om at religionen var en nødvendighed. Hvis vi ikke havde religionen, ville det være umuligt for os, at projektere værdierne og vi ville få utrolig svært ved at bestemme at vi skal være medmenneskelige overfor hinanden.

En stor del af vores religionsforståelse i dag, går ud på at fortolke. Det er klart. Bibelen er jo snart 2000 år gammel og koranen er mere end 1300 år gammel, for at disse bøger skal give mening, bliver vi nødt til at fortolke. Altså bliver de værdier vi lægger i religionen, i den grad projekterede og derved menneskelige.

Hvis vi f.eks. ser på formaningerne om kvinder i kapitel 2 i første Timotheusbrev. Der står f.eks. “kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj” og “heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed”.
Disse passager af bibelen, hører man ikke ret ofte om. Hvorfor? Ifølge Feuerbachs teori, må det være fordi vi ikke ønsker disse værdier i vores projektion af religionen.

Måske er kristendommen i dag blevet så overfladisk, rummelig og regeloverholdelsen så ligegyldig, at stort set alle kan være kristne og en del af det kirkelige samfund. Der er ikke ret mange mennesker der er sikre på, hvad højtiderne overhoved går ud på, men vi overholder dem bare. Når kvinderne, som i eksemplet, kan være præster. Så kan det meste jo alligevel fortolkes som man vil. Det kan altså være at Frazer har ret, og vi alligevel ikke behøver religionen. Selvfølgelig er Frazers teori omkring de tre stadier, magi, religion og videnskab, meget forenklet. Vi har været på magistadiet, og er nu på vej ud af det religiøse stadie.
En anden interessant ting, er at Ludwig Feuernbachs personlige liv, gik fra det religiøse stadie til det videnskabelige. Han startede med at studere gud og teologi. Dette kan man godt sætte op som en pendant til det religiøse stadie. Senere blev han betaget af naturen og filosofien, altså en slags videnskabeligt stadie

Påvirkning:
Selvom Feuerbach måske ikke i sig selv er meget kendt, har hans tanker haft stor påvirkning på andre tænkere. En af de meget kendte sociologer og filosofer der har været meget påvirkede af Feuerbach, er Karl Marx. Karl Marx var så inspireret af Feuerbach, så han skrev ”Teser om Feuerbach” . Karl Marx sammenførte Feuerbachs tanker med hans forståelse af samfundet. I stedet for at sige at religionen er et regelsæt lavet af menneskenerne, som Feuerbach gør, siger Marx hovedsageligt en ting.

Religionen er et middel kapitalisterne har. Med religionen prøver de at få arbejderne til at glemme hvor dårligt de har det. Dette er en fordel for kapitalisterne og magthaverne, da de så kan undertrykke arbejderne. Dette bygger i princippet på projektionsteorien. Her er det bare ikke den samlede befolkning der går sammen for at alle mennesker skal overholder nogle værdier og regler, men kapitalisterne der definerer og projekterer en religionen for at få de svage til at rette sig.

Socialkonstruktivisme:
Vi kan relatere Feuerbachs religionsopfattelse til Frazers socialkonstruktivisme. Socialkonstruktivismen går, kort fortalt, ud på at alt vi ved, er noget vi ved fra vores kultur og historie. Altså viden vi har fra andre mennesker. Socialkonstruktivisme kritiseres især ofte, fordi det ikke tager højdepunkt for objektiv viden. Da der generelt ikke er meget objektivt i religionerne, kan en denne kritik ikke virke på socialkonstruktivistisk tilgang til religionerne.

Alt hvad vi ved om religionerne, er altså noget vi har lært fra vores medmennesker. Derfor er vores syn på troen, også andre mennesker projektioner vi arver. Religionerne er en del af vores egen konstruerede-virkelighed.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Endnu ingen stemmer)
Loading ... Loading ...

én kommentarer »

Kom frem med din mening!

Tilføj en kommentar til artiklen.