Videnom.com » Andet, Featured

Opgave om Cubakrisen

Skrevet d. 08/06/2010 af Bakmau5 | 6 kommentarer | 28,043 visninger |

Indledning
Da tyskerne d. 4. maj 1945 kapitulerede var det afslutningen på 2. verdenskrig og starten på en ny tid. Denne tid varede det følgende halve århundrede og kaldes den kolde krig. Kold på grund af de meget anspændte forhold mellem USA og Sovjetunionen. En af de alvorligste øjeblikke i den kolde krig og det tætteste verden har været på en atomkrig kom i 1962, da den sovjetiske leder Khrusjtjsov havde forsynet Cuba med atommissiler. I 13 dage var verden tæt på atomkrig, denne episode der kaldes Cubakrisen og det er den jeg har valgt at undersøge nærmere. Derfor vil jeg:
–    Fortælle om Cubakrisen
–    Analysere de muligheder Kennedys USA havde
–    Vurderer hvilken betydning USA’s embargo mod Cuba har i dag?
Empiri, teorier og metoder
For først at få et udgangspunkt for min viden omkring Cubakrisen, har jeg valgt at se filmen ”Thirteen Days”. Yderligere har jeg herefter brugt internettet og læst i bøger for at få større og mere dybdegående viden omkring emnet.
Jeg har i denne opgave valgt at skrive i fagene engelsk og samfundsfag. Engelsk er fra humaniora, mens samfundsfag er samfundsvidenskabeligt. Engelsk er forudsætning for at forstå nogle tekster og jeg har brugt engelsk til at nærlæse ” Proclamation 3447 – Embargo on All Trade with Cuba”. Jeg vil især bruge samfundsfag til informationssøgning og kildekritik.
Perspektivering til studierapporten
Jeg har prøvet at kigge til vores tidligere emner. Vi har ikke haft noget der lignede, det tætteste er treårskrigen i historie og hooligans i engelsk. Treårskrigen fordi det var en krig, men det kan ikke sammenlignes da treårskrigen var en borgerkrig. Denne konflikt ligner sjovt nok mere de kampe hooligans har, i det de to parter snakker sammen, ligesom hooligans ofte aftaler hvor de skal slås.
Optakt til Cubakrisen
I 1952 tog Fulgencio Batista magten i Cuba, ved et næsten ublodigt militærkup. Efter dette begyndte Batista sit voldsregime i Cuba. Batistas voldsregime gik især ud over de fattige bønder, og han fik mange fjender der iblandt. Det førte til oprettelsen af en revolutionær bevægelse imod regeringen. I spidsen for denne revolution stod den cubanske jurist Fidel Castro, som overtog magten efter Batistas afsættelse i 1959. Hurtigt efter, iværksatte Fidel Castro en række reformer af landbrugsjord og værdier, som tilhørte Amerikanske firmaer. Dette fik USA til at ændre holdning til landet. Samtidig indledte Fidel Castro hurtigt et samarbejde med sovjetunionen. Samarbejdet med sovjetunionen blev skærpet yderligere da USA indførte handels embargo. USA var på dette tidspunkt verdens største forbruger af sukkerrør, og sukker var en af Cubas vigtigste handelsvarer. Cuba var nu nødsaget til, at søge nye forhandlingspartnere, og her var Sovjetunionen et åbenlyst valg. Sovjetunionen, som ikke havde nogle allierede på den vestlige halvkugle, så deres chance i det lille land. Fidel Castro og Nikita Khrusjtjsov indgik en aftale, der indbefattede et lån fra Sovjetunionen til Cuba.
USA var ikke glad for denne nye alliance. De hjalp med til at planlægge og understøtte invasionen af svinebugten. Det var 1500 eksilcubanere, der ville vælte Fidel Castro. Det slog imidlertid fejl, og det endte med en propaganda sejr til Fidel Castro.
Fidel Castro frygtede endnu et angreb, og bad derfor Sovjetunionen om militær bistand. Sovjetunionen støttede op om Cuba, både pga. af den strategiske placering, men også pga. landets enorme propaganda værdi, under den kolde krig. Castro var meget populær blandt det Cubanske folk, så sovjetunionen så ham, som den rigtige leder til at udbrede den kommunistiske tankegang. Det var samtidig også vigtigt for Sovjetunionen at vise, at kommunismen kunne fungere andre steder end i Sovjetunionen. Dette ville gøre Sovjet stærkere, få flere tilhængere, og måske, så sovjet deres snit til, at vinde kapløbet til månen.
Cubakrisen – med tidslinje
I 1961 opstillede USA, gennem NATO 15 mellemdistance jupiter-missiler (mellemdistance missiler til fremførelse af atomvåben) nær den tyrkiske by Izmir. Disse missiler kunne nå byer i hele den vestlige del af sovjet.
For at finde ud af, hvordan krisen forløb, har jeg valgt at lave en oversigt:
14. oktober 1962 var datoen hvor man fik billeder af ramperne, som skulle affyre raketterne. Både Cuba og USSR havde inden disse billeder benægtet at ramperne var under opførelse. Men disse nye billeder var beviserne, USA havde ventet på.
15 oktober 1962. Billerne blev analyseret, men de var stadig for utydelige til at blive fremlagt for præsidenten, så han kunne tage en ordentlig beslutning.
16 oktober 1962 var de nye billeder klar, og de blev fremlagt for præsidenten. Billederne var tydelige, og man behøvede ikke være våbenekspert, for at se hvad de forstillede. Der var i alt 6 affyringsramper til mellemdistance missiler, som kunne nå stort set alle mål i USA. Kennedy samlede sine chefrådgivere og diskuterede muligheder:
–    At løse krisen politisk og fredeligt.
–    Bombe baserne, invadere Cuba og vælte Castro.
–    At lave hemmelige aftaler med Castro rundt om Khrusjtjsov og overbevise Castro om at Khrusjtjsov ikke var en mand man kunne stole på.
–    At overvåge Cuba tæt, og lave en blokade af de skibe, som var på vej til Cuba med missiler.
–    Ikke at gøre noget som helst ved det.
17. oktober 1962 blev der afholdt møde i Ex-Comm om krisen. Kennedy var ikke selv med til mødet, da han mente medlemmerne talte ham efter munden. Man forstår ham godt, hvis man tænker tilbage på Svinebugten. Her blev Kennedy ført bag lyset af de topfolk han stolede på, og det endte som en katastrofe for USA.
18. oktober 1962 bliver der igen holdt møde i Ex-Comm. Kennedy holder også møde med den russiske Andrey Gromyko, som er udenrigsminister i sovjetunionen på daværende tidspunkt. Gromyko forsikrer om, at raketterne ikke er til en atomkrig. Kennedy spiller, i denne samtale, et smart kort. Han undlader at fortælle Gromyko det han allerede ved om raketterne. Derved rejser Gromyko tilbage til sovjet, og kan fortælle Khrusjtjov, at Kennedy ikke ved noget.
19. oktober 1962 er Ex-Comm kommet frem til to muligheder. Et flyangreb og en blokade.
20. oktober 1962. Kennedy bliver fortalt af sin læge, at han skal blive hjemme, da han lider af feber og forkølelse. Dette kunne imidlertid være et stunt, for denne dag bestemmer Kennedy sig for en blokade af de sovjetiske skibe. Da en blokade er ulovlig i internationalt farvand, kaldte han det en ”karantæne”. Alle offensive våben på vej til Cuba blev konfiskeret.
21. oktober 1962. Kennedy stadfæster denne dag blokaden, og holder samtidig møder med generalerne i Berlin, mellemøsten og fjernøsten. Dette var et smart træk. For inden Svinebugt affæren, havde journalister fra de største aviser i USA fået fortalt, at et angreb på Cuba var nært forestående. For at forvirre journalisterne indkaldte Kennedy til møde med disse generaler, for at de skulle tro at en krise var nært forestående i alle andre lande end Cuba.
22. oktober 1962. Det amerikanske militær er i højeste alarmberedskab. Luftvåbenet, tropperne, og ubådene er alle sammen klar til et eventuelt modangreb. Kennedy snakker ligeledes til befolkning denne aften, og siger, at ethvert angreb mod USA eller nogle af dens allierede vil blive mødt med fasthed.
23. oktober 1962. USA gør klar til et atomangreb. Befolkningen i USA hamstrer fødevarer, og beskyttelsesrum bliver installeret. Det er ligeledes her, blokaden begyndte. 100 flyeskadrilier, 200.000 tropper og 450 skibe, dannede en ”karantæne”, så de sovjetiske skibe ikke kunne komme til Cuba.
24. oktober 1962. Khrusjtjov holder møde med sine rådgivere, hvor han er overrasket over den unge Kennedys valg af ”karantæne”. Khrusjtjov mener, at Kennedy vil invadere Cuba, hvis ikke Karantæne linjen overholdes og missilerne bliver nedlagt.
25. oktober 1962. I FN er der stor anspændthed omkring krisen. FN ved, at hvis en atomkrig bliver udløst mellem de to supermagter, er FN nødsaget til at reagere. Rapporter kommer også ind fra hele Europa om, at flere sovjetiske både vender om. Blandt andet de to skibe som blev set i dansk farvand d. 21. oktober, er vendt om.
26. oktober 1962. Kennedy opdager, at færdiggørelsen af de sidste raketramper er nært forstående. Han overvejer et seriøst angreb mod Cuba. Khrusjtjov erfarer, at Kennedy overvejer at bombe Cuba. Han ved han ikke kan trække tiden længere, og sender et brev til Kennedy, hvori betingelserne for at Sovjet trækker missilerne tilbage er beskrevet. Der står:
– Demonteringen og tilbagesendingen skal ske under FN’s opsyn.
– Fidel Castro forpligter sig til, ikke fremover at modtage offensive våben.
– USA forpligter sig til, ikke at invadere Cuba.
27. oktober 1962. USA får endnu et brev fra Khrusjtjov. Heri skriver han, at USA også skal fjerne missilerne i Tyrkiet. Disse missiler var allerede forældede, og det var meningen USA ville have fjernet dem. Men situationen taget situationen i betragtning kunne USA ikke pille dem ned, da de ville være nødvendige i en atomkrig. Derfor undlader USA at svarer på brev nummer 2, og i stedet imødekommer man betingelserne i det første brev. Dog med en understregelse af, at tiden var ved at løbe ud, og nedrivningen af missilerne skulle forgå under opsyn af FN.
28. oktober 1962. Kennedy mødes i hemmelighed med Anatolij Dobrynin, hvor Kennedy lover at raketterne nok skal blive fjernet, men at det vil ske stille og roligt, og at det vil ske senere. Khrusjtjov sender et brev til Kennedy hvor der står, at missilerne på Cuba vil blive nedlagt. En tredje verdenskrig blev undgået. Castro blev rasende. Han mente han var blevet holdt udenfor de sovjetiske forhandlinger. Castro afsluttede krigen med ordene:
Konklusion
Hvorfor sovjet opstillede raketterne på Cuba, er umuligt at svare på, og ligeledes er det ligeså svært at forklarer hvorfor landene handlede, som de gjorde.
Kigger man på den kommunistiske tankegang, ville det være suverænt for Sovjetunionen med Cuba som et kommunistisk land. Det ville være deres vej ind i Latinamerika. Derfor ville det være en god ide, at forsvare Cuba mod endnu en invasion fra USA. Samtidig ville Sovjet vise tænder til resten af verdenen, og det ville være i Sovjets interesse at forsøge, at gennemtvinge en nedrivning af raketterne i Tyrkiet.
Da det ikke gik godt for Khrusjtjov i indlandet, måtte han styrke sit image der. Dette skulle gøres ved at lave et stærkt ansigt ud ad til. Hvis Cubakrisen havde lykkedes ham, ville han/sovjetunionen stå stærkere end nogensinde både overfor Kina og andre lande. Og netop Kina, var det vigtigt at imponere. Der havde nemlig længe været kampe mellem Kina og sovjet langs landenes grænser.
Under Svinebugten, havde USA lidt et stort nederlag, og Sovjet og Castro havde vundet en propaganda sejr. Det havde gjort, at den øverste ledelse i sovjet, havde undervurderet Kennedy, og de anså Kennedy som svag.
Grunde til at USA reagerede så voldsomt, kan være at USA ikke før havde været truet af en større magt, og de ville heller ikke tabe ansigt udadtil. De ville fortsat være ”demokratiets beskyttere”.
Mange analytikere har også analyseret valget af en blokade. Blokaden var klart den bedste beslutning, det viste afslutningen tydeligt. Kennedy kan have lagt vægt på, at Khrusjtjov ikke måtte tabe ansigt. USA vidste i forvejen, at han var presset i hjemlandet, og de må have vidst, at Cubakrisen var en måde for ham at genvinde ”æren”. Derfor var blokaden den bedste mulighed. Blokaden ville ikke presse Khrusjtjov, og han ville have tid nok, til at tilpasse sig de Amerikanske krav.
Sovjetunionen var måske ikke klar til en atomkrig, og de vidste hvad konsekvenserne var; nemlig et modangreb fra amerikansk side. Samtidig var befolkningen i USSR bange for endnu en krig. Minderne fra 2. verdenskrig sad stadig i hovederne.
Konsekvenserne af krigen var som sagt, at en aftale kom på plads omkring prøvesprængningerne af atomvåben. Kina skrev ikke under, og Cuba heller ikke. Dette skyldes, at USSR havde mistet ansigt under Cubakrisen, og hverken Cuba eller Kina ville kendes ved USSR længere. I stedet begyndte Kina og Cuba at arbejde sammen. En af de gode ting efter krisen var, at en direkte telefonlinje blev oprettet. Dette skulle forhindre yderligere misforståelser.

Kilder:
Film:
Donaldson, Roger. Thirteen Days. USA 2000. Constantin Film.
Tekster:
Proclamation 3447 – Embargo on All Trade with Cuba – Kan blandt andet læses her: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/index.php?pid=58824
Bøger:
Peter Bejder: ”Cubas historie” – 1998 – Gyldendal.
Frank Esmann: ”Amerikanske præsidenter” -2001 – Aschehoug
Tomm Gibb: “Fidel Castro – Leder af Cubas revolution“– 2000 – Flachs
Elie Abel: “raketterne i oktober” – 1967 – Rhodos
Ole Nørgaard og Morten Ougaard: ”Den anden kolde krig” – 1984 – Sydjysk Universitetsforlag

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (6 stemmer, gennemsnittet er: 5.00 ud af5)
Loading ... Loading ...

6 kommentarer »

  • Rasmus Wulff skrev:

    Spændende opgave om Cubakrisen, den fandt jeg god inspiration i.

  • Katrine skrev:

    Supergod opgave!

  • jeppee skrev:

    super opgave!

  • Caspar Fynbo skrev:

    Super god opgave.
    tillod mig at nuppe din tidslinje, da jeg finder den yderst brugbar i min SSO

    godt arbejde!

  • Per Jellingesten skrev:

    perfeeeeeekt

  • Kirsten Missekat skrev:

    rigtig god opgave!

Kom frem med din mening!

Tilføj en kommentar til artiklen.