Johann Friedrich Struensee – livlægen der tog magten

Indledning
Jeg har på et tidspunkt i skolen læst om den psykisk syge konge og livlægen, der tog magten i Danmark. Dette var en ret fascinerende og interessant historie. Livlægen, hvis navn var Johann Friedrich Struensee, var en tysk læge, der egentlig ikke havde nogen særlige forudsætninger for at lede et land. Jeg vil i min opgave se på, hvem livlægen egentlig var og hvordan han kunne komme til magten. Udover at blive den egentlige magthaver, tog han også nogle rimelig modige beslutninger. Jeg vil se lidt på, hvad det egentlig var han ændrede og hvilken betydning det fik, da dette er utrolig interessant for historien. Han blev dræbt på en temmelig voldsom måde. Jeg vil undersøge, hvad der egentlig skete og hvorfor det skete.

Kong Christian 7.
Den 14. januar 1766 blev Christian 7. konge i Danmark. På daværende tidspunkt var han kun 17 år og den danske stat havde en gæld på 20 millioner rigsdaler1. Pengene var brugt på flåden, våben og bygninger, blandt andet Frederiks-kirken. Da han kom til magten var der mange omkring ham, der også gerne ville have del i magten. Christian 7. valgte Moltke, som også havde været rådgiver for Frederik 5. og som nærmest havde styret landet med ham, som sin primære rådgiver. I sin ungdom var Christian 7. en vild dreng. Han blev tit set ture rundt på bordeller og kroer, chikanerede folk og bygninger. Der spekuleres i at årsagen til hans adfærd var for at han kunne føle sig større end han i grunden var. Christian 7. var nemlig meget lille og spinkel, han blev aldrig større end en tynd tiårig dreng2. Det siges, at folk ved hoffet mente, at han ville blive mere rolig, hvis han blev gift og det var allerede aftalt at han skulle giftes med Carolina Mathilde, den dag hun fyldte 16 år. De blev faktisk viet uden at have set hinanden, da Christian 7. havde en stedfortræder til at blive viet for ham. Carolina Mathilde var prinsesse i England og da hun ankom til Danmark var der en stor fest. Folk var positive over for hende, da hun var niece til den tidligere dronning Louise. Kongen skulle herefter på udlandsrejse. Regeringsrådet var nervøse for, hvordan Christian 7. Skulle opføre sig undervejs. Rejsen var planlagt til at vare i to år og i juli 1768 forlod kongen landet med 55 ledsagere. Til rejsen skulle kongen have en rejselæge med. Valget faldt på Johann Friedrich Struensee.

Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee blev født i Halle i Tyskland den 5. august 1737. Han var søn af Adam Struensee, der var præst og professer ved byens universitet. 20 år gammel var han uddannet læge og blev ansat som stadslæge i Altona, som var en by på 18.000 indbygger, beliggende ved Elben. Altona var den næststørste by under kongens styre og var en vigtig handelsby.
1 Inger Byrjalsen, Struensee 2 Palle Lauring, Danmarks konger

Struensee var inspireret af kendte tænkere som f.eks. Voltaire. Han var vant til at tage stilling til oplysnings tidens nye tanker. Rejsen gik over alt forventning. Mange mente, at det i særlig grad skyldtes Struensees positive indvirkning på kongen. Christian 7. blev meget glad for Struensee på rejsen og inden de rejste fra Paris, bad kongen Struensee om at følge med og være hans livlæge i København.

Oplysningstidens tanker og ideologier
Oplysningstiden siges at strække sig fra slutningen af det 17. århundrede til slutningen af det 18. århundrede. Tiden er også kaldt rationalismen. Fornuft er en af de vigtigste begreber i perioden, da man mente, at hvis mennesket baserede deres liv ud fra filosofi og naturvidenskab, ville de forbedre deres tilstedeværelse i stedet for at  lytte til religion eller kongen. Dette er også grunden til at det blev kaldet oplysningstiden. Nogle af de væsentligste tanker er blandt andet lavet af Montesquieu. Han udtænkte magtprincippet med at der er en udøvende magt, en lovgivende -og en dømmende magt. Det var også i denne periode, at der i Frankrig blev skrevet ”Den store franske encyklopædi”, der havde til formål og samle viden og gøre folks almene viden større. Verdens første leksikon var skabt. Rousseau var en anden af oplysningstidens store tænkere. Et af hans mest famøse værker er Émile fra 1762, der handler om børneopdragelse. Det handlede om menneskets naturlige udvikling.

Hjemvendt fra rejsen
Efter at Christian 7. var vendt hjem fra udlandsrejsen, fik Struensee værelser i prinsens palæ, tæt på Christiansborg. I sommeren 1769 følte dronning Carolina Mathilde sig syg og efter lidt tid valgte hun Struensee som sin læge. I maj 1770 kom Struensee og dronningen endnu tættere på hinanden, for kongen og dronningens søn, kronprins Frederik, skulle vaccineres mod kopper. Kopper var en meget smitsom sygdom som især var farlig for børn. I ugerne efter vaccinationen var kronprinsen meget syg og de vågede i døgndrift over ham. I denne periode havde dronningen og Struensee god tid til at snakke om politik og personlige forhold. Kronprinsen var et overbeskyttet barn. Efter forslag fra Struensee valgte de Rousseaus ”Émilie” som inspiration til  børneopdragelse. Kronprinsen fik en legekammerat, vinduerne blev åbne og hvis de frøs måtte de selv lukke dem, tjenestefolkene fik besked på kun at hjælpe dem, hvis de kom til skade. Kronprinsen kunne heller ikke gå på trapper og derfor blev hans mad øverst på en trappe. Kronprinsen blev en meget stærkere dreng efter dette og Carolina Mathilde og Struensee blev tættere knyttet af dette.

Magtspillet i Holsten
I sommeren 1770 tog hele hoffet til Holsten og boede på forskellige slotte. De vigtigste deltagere på rejsen var kongen, dronningen, Bernstorff som var udenrigsminister og Holck. Bernstorff og Holck havde i længere tid let kunne påvirke kongen og styrede derfor over ham. Struensee og dronningen var enige om, at de gerne ville af med de to. Kongen og Holck var på dette tidspunkt uvenner, så det var ikke svært at få Holck sendt hjem fra ferien. Inden da var en af Struensees bekendte fra Altona kommet til, Enevold Brandt. Så manglede de kun at erstatte en anden.

Udspilningen af Bernstorff
Struensee vidste at for en erstatning for Bernstorff skulle der bruges en adelig og fra tiden i Altona kendte han grev Schack Carl Rantzau. Rantzau brød sig heller ikke om Bernstorff. Kongen var let at narre og skrev under på alt, hvad Struensee og Carolina Mathilde fremlagde for ham. Rantzau blev derfor let ansat ved hoffet og i august 1770 kom der en god mulighed for at de kunne afsætte Bernstorff. Danmark var i krig med Algier og havde en flådeenhed i middelhavet. Det blev en totalt fiasko og Bernstorff blev fyret som udenrigsminister.

Den totale overtagelse af magten
Struensee kunne nu let styre kongen og derved Danmark. Han havde stadig kun titlen som livlæge, men hvad nu hvis han kunne styre landet uden at alt skulle gennem kongen? D. 17. december 1770 fik Struensee titlen som ”maître de requêtes”, hvilket betyder chef for ansøgninger. D. 14 Juli 1771 udnævnte kongen Struensee til geheimekabinetsmester og gav egentlig sin magt til Struensee. Odren lød således:
”Alle ordrer, som jeg giver ham mundtligt, skal han udfærdige, som jeg ønsker det, og forelægge den for mig til underskift, eller udfærdige den under kabinettets segl i mit navn… De på denne måde udfærdigede kabinetsordrer skal have samme gyldighed som dem, der er egenhændigt underskrevet af mig, og skal straks følges… medmindre ordrerne skrider imod en forordning eller en af mine gældende resolutioner, i hvilket tilfælde det straks skal meddeles til kabinettet… Christian/Struensee”
Struensee havde nu den samme magt som kongen af Danmark.

Kuppet
Vrede mod Struensee havde bredt sig blandt mange folk og dette var hvad Struensees mange fjender havde brug for. De vigtigste deltagere i kuppet var enkedronningen Juliane Marie, arveprins Frederik og huslæreren Ove Guldberg. De sammensvorne valgte d. 16. og 17. januar til deres kup fordi, de to oberster som skulle være med til kuppet havde befalingen over deres soldater denne aften. Foruden Struensee blev også en helt del andre personer der havde kontakt med Struensee fængslet. Der kørte forhør af Struensee indtil d. 14. april. Han blev anklaget for at have overtaget den kongelige magt. Desuden blev han anklaget for at have forsøgt at slå kronprinsen ihjel samt at have medvirket i Brandts forbrydelse (som var anklaget for at have efterstræbt kongens liv. Han havde nemlig bidt kongen i fingeren en dag.). Hverken Brandt eller Struensee kom med tilståelse, men den 25. april blev de begge dømt for den højeste grad af majestætsforbrydelse. Dette betød dødsstraf. Morgenen d. 28. april blev de begge kørt til Østerfælled. Mange tusinde mennesker var mødt frem. Blandt andet 4.400 matroser fra flåden, 1.200 fodsoldater, 300 ryttere og en stor del af Københavns befolkning. Først blev deres højre hånd hugget af og derefter hovederne, kroppen blev derefter parteret. Folk havde til det sidste troet at de  ville blive benået, men kongen var slet ikke i stand til at fuldføre en sådan ordre.

Analyse af kildetekst – Struensees brug af magten
Jeg har taget udgangspunkt i en kildetekst fra bogen ”For folket, oplysning, magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark” af Johnny Thiedecke. Jeg har valgt tekst 13, Struensees kabinetsordrer. Teksten er et udsnit af de i alt 1880 kabinetsordrer Struensee udstedte i sine 16 måneders regeringstid. Jeg har valgt at se nærmere på nogle af dem jeg fandt vigtige, for at forstå hans tanker om samfundet.
”Uindskrænket pressefrihed – September 1770
Vi er fuldt overbevist om, at det er til ligeså stor skade for en upartisk undersøgelse af sandheder som for afsløringen af årelange fejltagelser og fordomme når redeligt sindede patrioter for det almene vel samt deres medborgeres sande bedste af forordninger og forudfattede meninger afskrækkes fra og forhindres i at skrive for at afdække misbrug og fordomme. Vi har derfor efter moden overvejelse besluttet at indføre en uindskrænket pressefrihed i vore lande og riger, således at ingen herefter er forpligtet til at lade de bøger og skrifter, som han vil udgive, underkaste den hidtil eksisterende censur og godkendelse…”
Før dette havde det været forbudt at udgive noget, som kunne være til skade for kirken eller staten. Intet måtte trykkes, før det var godkendt. En grund til at Struensee indførte dette kan være at han sin ungdom i Altone havde udgivet et tidsskrift, der var blevet stoppet af censuren. En anden grund kan også være, at det var i oplysningstidens ånd.  Det rygtedes ude i Europa, at det var indført trykkefrihed og kongen fik stor ros fra mange sider. F.eks. skrev den franske filosof Voltaire i 1771 et skrift som hed ”Epistel til Hans Majestæt Kongen af Danmark om den trykkefrihed givet i hans lande”. I dette skrift roste han kongen for hans intelligens. Et år senere blev der dog udsendt endnu en kabinetsordre der sagde, at man ikke måtte fremsætte injurier.

”Væk med straf for at have avlet ”uægte børn – 6.maj 1771
Alle bøder og straffe for at have avlet børn udenfor ægteskabet skal straks ophøre; ligeledes må enhver forskelsbehandling mellem sådanne og børn avlet indenfor ægteskabet i den kirkelige dåbshandling og i honoreringen af de gejstlige ikke mere finde sted”
Dette var fordi Struensee mente at man ikke skulle straffe folk, medmindre det, de havde gjort, var til skade for samfundet. Hvis kirken synes det var forkert, måtte den selv prøve at påvirke dem til at ændre adfærd. Ægteskabsbrud var stadig strafbart, men nu var det kun manden, der kunne klage over sin kones utroskab og ikke længere andre udenforstående.

Konklusion
Magten i Danmark var fra Christian 7. Kom tilbage fra sin udlandsrejse reelt styret af Struensee. Fra d. 17. december da han fik titlen som ”maître de requêtes”, havde han minimal brug for kongen. Efter han i juli 1771 fik udnævnelsen som geheimekabinetsmester havde han slet ikke brug for kongen længere. Så Struensee har haft en masse magt. Det var dog i datidens Danmark ikke bare nok at være den enevældige hersker, for i løbet af kort tid fik Struensee skabt en masse fjender. Hans embedsmænd som han havde brug for, for at føre hans idéer ud i livet, troede han ville arbejde flittigt og loyalt for ham, men han forudså ikke at når han skar i deres lønninger og pensioner samt nedlagde stillinger ville han få dem som fjende. Nu arbejdede de ikke det bedste de kunne, men modarbejdede ham eller arbejdede usandsynligt langsomt. Udover dette havde Struensee ikke et stort netværk af adelige eller magtfulde mennesker, som han kunne diskutere beslutningernes påvirkning, ej heller kunne de advare ham om tendenser som ville være af fare for ham. Folk var usikre på landets tilstand og de var bange for, at det var dem der ville blive påvirket næste gang. Særligt var adelen utilfreds, da Struensee havde skåret ned på mange af deres frynsegoder og adelen var af usandsynlig stor betydning, da en konge på denne tid, selvom han var enevældig, ikke kunne styre landet uden at have de magtfulde mænd med sig. Struensees forhold til dronningen var også noget, der var meget upopulært i befolkningen. Efter trykkefriheden var der kommet mange skrifter imod Struensee og hans forhold til dronningen1. I perioden 1770-1771 mislykkedes høsten og brødpriserne steg. Der var stor arbejdsløshed i Danmark grundet de store besparelser, dette gjorde den brede befolkning utilfredse. Struensee fik skylden for meget af dette. Reformerne kom også væltende ind i gigantiske mængder. Ingen kunne overskue dem. Han prøvede altså at gøre meget godt, især for den lavere del af befolkningen, samt at rede statens økonomi. Han havde nogle i datidens Danmark nogle utrolig progressive tanker, men han kom nok for tidligt med dem. Jeg tror ikke han indførte disse ting for at skabe demokrati, men derimod ville han med sin naturvidenskabelige baggrund nok bare gerne have at det var lettere at få viden. Struensee har nok egentlig ikke haft den store indflydelse på Danmark, da hovedparten af hans kabinetsordrer blev annulleret efter han blev sat af. Christian 7. var ikke selv i stand til at udøve sin magt efter at Struensee var væk. Problemet med hans bestemmelser var nok at de egentlig var for fremadrettede og moderne, med nutidens øjne ser meget af det klogt og fornuftigt ud.