Mellem billede og virkelighed

Vi har set det hele. Broerne i Venedig, højhusene i New York og ødelæggelserne i Palæstina. Billederne har en en enorm betydning i vores forståelse af verden. Vores generalisering af verden og omgivelserne omkring os. Fotografiet er overdrivelsens, perfektionen og forskønnelsens medie. Vi ser ofte ikke billederne med de lukkede øjne, vi ser ikke dobbelthagen og vi ser ikke skraldet i Venedig. Stort set alle billeder i magasiner har været igennem en større eller mindre redigering i Photoshop. Billederne viser derfor ikke et splitsekund af hvad der er foregået, men en fantasi af hvordan vi synes verden burde have set ud på dette tidspunkt. Jeg synes det kunne være et rigtigt spændende projekt, hvis der fandtes en slags dogme-standard indenfor fotografi. Nogle billeder hvor farverne virkelig var som de var, lyset naturligt og hvor billederne ikke bagefter var redigeret og ændret i kontrast.

Billederne er samtidig en af avisernes kraftigste værktøjer. Billedet af det forkullede lig fra Irak skaber masser af følelser, det kan være alt lige fra vrede til sympati. Billedet skaber troværdighed, det er svært at benægte at krigen finder sted når man ser billeder af lig i gaderne, men hvad der også er meget vigtigt, billederne skaber opmærksomhed. Billederne er noget af det første jeg kigger på når jeg bladrer i avisen. Det er faktisk en af de tre ting der afgør, om jeg gider læse en artikel. Det er nemlig kombinationen af billedet, overskriften og mit eget humør, der bestemmer om jeg læser en artikel. Er jeg glad og solen skinner, kan det, må jeg desværre indrømme, være svært at sætte sig ned og læse en artikel med overskriften: ”danske soldater finder endnu fem lig i Irak”, især hvis artiklen er sammen med det triste billede fra Irak. På den anden side kan billedet også virkelig være det der gør, at jeg har lyst til at læse en tekst. Det kan være alt lige fra forsidebilledet på en bog til billedet der hører sammen med en opskrift i avisen.

At man kigger på visse billeder, kan også udsende nogle signaler, faktisk kan nogle billeder være lidt pinlige at se på. De par gange hvor jeg har prøvet at læse ekstrabladet i toget, har jeg desværre ikke kunne få mig selv til at læse artiklerne på side 9, på denne side er der nemlig altid en letpåklædt dame. At jeg sidder og kigger på letpåklædte damer er altså ikke et signal jeg har lyst til at udsende til resten af toget.

I Erik Knudsens digt ”Billeder, billeder” beskriver Erik Knudsen hvordan man ikke kan bevæge sig rundt uden konstant at se billeder. Hvordan han konstant skal se hele virkelighedens verden og alle dens grusomheder i øjnene. Lige meget hvor han kigger hen skal han høre om krig og fattigdom i Afrika. Jeg tror egentlig Erik Knudsen har fået nok af billeder alle vegne. Alt er udforsket og fotograferet for ham. Han kunne sådan set godt have været personen der skriver om forsidebilledet af det forkullede lig, altså det som Per Folkver svarer på 58 år efter. Per Folkver skriver om hvordan man ikke skal skjule sandheden og derfor ikke bør gemme billedet af en død person væk. Han mener det er mere krænkende mod de døde at glemme dem og aldrig komme ud med sandheden.

I teorien er jeg fuldstændig enig med Per Folkver, selvfølgelig skal sandheden altid frem. Det rod som vores soldater måske går og laver skal vi som lan d informeres om, det er klart. Jeg er også enig med Per i at det er vigtigere at børn forstår hvad der sker i verden, end at de pinedød bliver skånet overfor vold på billeder. Det skal de nok se alligevel. Nu sagde jeg jo at jeg kun i teorien var enig med Per. For selvfølgelig er jeg enig i at vi egentlig burde være i oprør over at der bliver dræbt masser af civile og at Danmark er i krig. Det hvor jeg godt forstår og egentlig på nogen punkter faktisk er enig, er at folk simpelthen er blevet træt af at høre på den. Ingen mennesker gider kun høre om negative ting, aviserne fejler i at skrive om positiv ting. Det er ligesom jeg kender personer der altid er negativ, dem gider man heller ikke rigtigt være sammen med. Det eneste de kan er at dræne ens energi og du vil aldrig nogensinde udvikle dig og blive et bedre menneske ved at være sammen med dem. Jeg vil da meget hellere være sammen med en ham der er sjov og glad. Selvfølgelig skal det hele ikke bare være fis og ballade, og både folk og aviser skal være seriøse, men en konstant negativitet er bare trættende og energi slugende. Faktum er jo at vi lever i en fantastisk verden, en lille dreng fra jævne kår, kan i dag blive ældre end den rigeste mand for 100 år siden.

Fremtiden for fotografiet kan for mig godt se uvis ud, selvfølgelig er det ikke et medie der vil uddø, men jeg tror helt sikkert at det vil tabe terræn til de levende billeder. Med aviserne som et stærkt svækket medie og et internet som boomer, vil billedets betydningsfulde status blive mindre. Den eneste avis der ikke havde nedgang sidste år, var dagbladet information, en avis der absolut ikke sælges på billederne, men på de seriøse tekster. Fotografiets status som foreviger af tidspunkter, som ferier og fødselsdage, tror jeg vil være svær at lave om på.  Billedet kan nemlig noget som video og andet ikke kan. Det kan vise hvor smukt og hyggeligt noget så ud i lige præcis dette splitsekund, men fotografiet vil ikke længere være det medie der er så betydningsfuldt at det kan ændre sandheden og rykke ved vores verdensforståelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *