Skyld og synd – Religion

1.    Hvad er synd (helt grundlæggende)?
Synd er, hvis det skal beskrives kort og præcist, din egen skyldfølelse til gud. Der behøver sådan set ikke være andre end dig selv der ved at du føler synd. Ved eksemplet med Eva, slangen og æblet føler Eva sig ikke skyldig, jo måske en smule overfor Adam og menneskelighed generelt fordi hun får dem smidt ud af paradiset, men hun føler sig nok meget syndig fordi hun prøvede at snyde gud.
2.    Hvorfra stammer synden?
Efter at Adam og Eva har spist æblet. Citat fra første mosebog, Kapitel 3 v22: ”Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt”.
Det vil sige at nu ved mennesket godt hvad der er godt og ondt, derfor bør vi gøre det gode, hvis vi bevidst gør noget ondt, så synder vi. Der er dog en snært af ironi i det, hvis vi først bagefter vidste hvad godt og ondt er, så vidste vi vel heller ikke at det var dårligt at spise æblet? Eller hvad?
3.    Hvilke konsekvenser får synden for mennesket?
Syndens allerstørste konsekvens, er at mennesket bliver smidt ud af paradis.
4.    Hvad menes der med, at mennesket er en synder?
At lige fra de første mennesker har vi syndet. Det er menneskeligt at fejle, som man siger. Man kan ikke være et menneske uden på noget tidspunkt at synde – i hvert fald ikke hvis man tror på gud, som er den man synder overfor.
5.    Hvad er forskellen på skyld og synd?
Skyld er den følelse man får overfor sine medmennesker når man gør noget ”forkert”. Den følelse man får når man gør en handling der gør dem kede af det. Synd er følelsen man får overfor gud. Følelsen når man har gjort noget man bevidst vidste, var forkert og derved føler man har syndet. Hvis man skal tage et lidt ekstremt tilfælde, kan man prøve at snakke om et trafikuheld. Hvis man kører nogen ned og de får skader der varer resten af livet, føler man en ekstrem skyldfølelse. Det kan godt være det ikke var ens egen skyld – at det var dem der ikke kiggede sig for før de gik over gaden, men man vil stadig have det dårligt med at have kørt dem ned. Men man vil ikke føle at man har syndet, man har ikke gjort noget bevidst ondt.
6.    Hvad er arvesynd?
Jeg tror det handler om at vi som mennesker har arvet genet til at vi synder. At vi alle er skyld i nogle ting, men jeg synes det er et utrolig svært emne. Adam og Eva syndede – det er ikke deres synd der går videre, men det naturlige i at vi som mennesker synder, vi laver fejl.

7.    Er nogle mennesker større syndere end andre?
Det er et ufatteligt svært spørgsmål. Det har ikke kun noget med din handling at gøre, men i lige så grad hvad baggrunden for din handling er. Selvfølgelig er folk der er mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile ikke bare hundrede procent onde. Der er en baggrund for deres handlinger. Folk der er pædofile, gør jo ikke deres handlinger fordi har lyst til at være lede eller blive betragtet som verdens ondeste mennesker – de har nogle forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd. Man skaber ikke sin egen person. Så hvem er ondest? Den psykiske syge eller manden der snyder for 100 millioner i skat? Den syge slår måske en mand ihjel – Det er let at gøre ham til synder, men hvor mange penge kunne man ikke rede for skattesnyderens 100 millioner. Hvis man gør ting af grådighed er man ifølge mig en større synder end hvis man er tvunget til noget.

8.    Opererer islam også med arvesynds-begrebet?
Det kan man godt sige, eller man er i hvert fald i islam klar over at mennesket synder og det er noget helt normalt. Det er derfor de som en naturlig del af deres religion har inbygget muligheden for at man kan tage på pilgrimsrejse og blive renset.
9.    Også islam har en syndefaldsberetning, hvori Adam er ulydig imod Gud. Giv et bud på hvad der dernæst sker.
Jeg fandt en oversat koran på nettet og kom til at læse Sûra 7, som handler om det samme som Kapitel 7 i første Mosebog. Den er faktisk ret spændende, det virker som om at Allah tilgiver dem, hvis de tror på gud. Han sender dem derefter til at leve på jorden sammen med satan.

Kilder:
http://bibelen.dk – online bibel
http://alislam.org/quran/tafseer/guide.htm?region=DA – koranen oversat til dansk – online

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *