Skal man udvise Pia Kjærsgaard?

OBS: Dette er ikke den officielle holdning hos videnom.com, men en kronik skrevet af en af skribnterne.

Altså hører man jo tit på det der med at man kan udvise visse folk fra Danmark. Der er blandt andet lige blevet udvidst to mennesker, begrundelsen var at de var til fare for landets sikkerhed. Vi ved dog ikke helt om dette er sandt, da medierne med deres store visdom har valgt at de er usandsynligt farlige, så det kan faktisk ikke længere rigtigt lade sig gøre at give dem en fair rettergang. Men man kan da udvise dem, kan man. Men er Pia Kjærsgaard for eksempel ikke til fare for statens sikkerhed?
Pia K. har i årevis pustet til fremmedhadet gennem hendes politiske arbejde. Hun (og hendes parti) har benyttet enhver lejlighed til at dæmonisere hele befolkningsgrupper alene på grund af deres etnicitet.
Hun har benyttet sin politiske overbevisning til at “misbruge” sin grundlovssikrede ytringsfrihed til målrettet at “afpresse” regeringen til at gennemføre partiets fremmedfjendske politik.
Hun har aften efter aften vist sit forargede ansigt frem på tv-skærmen og der har hun taget hele befolkningen til indtægt for hendes egne holdninger.
Resultatet er at Danmark (og dermed staten) har fået et rigtig dårligt ry i udlandet. Danmark har nu af den grund en af verdens skrappeste udlængelovgivninger. Lovgivningen har bla betydet at man har frataget et mindreårigt barn dets danske statsborgerskab fordi hun fik det ved en “fejl” Barnet blev efterfølgende udvist. Mennesker der HAR udstået deres straf er blevet udvist til diktaturstater. Den lovgivning hun har “afpresset” regeringen til at gennemføre har haft den konsekvens at ganske uskyldige mennesker, børn og voksne er blevet udvist fra landet med begrundelsen at de ikke har tilknytning til Danmark – uagtet at de er født og opvokset i Danmark. At deres familie bor i landet. At de ikke engang taler “deres eget sprog”
Det har også haft den konsekvens, at borgere er flyttet i landflygtighed i nabolandet Sverige – udelukkende fordi de elsker et andet menneske som ikke er dansk.
Har jeg glemt noget? så bare sig til!

Dette gør at Pia K. i min begrebsverden er til fare for (rets)statens sikkerhed. I min verden er det en skærpende omstændighed, at hun er folkevalgt politiker, som burde forventes at udvise ansvarlighed og omtanke.
Så burde man ikke udvise Pia K?

Men hvad så med AFR, der har startet en krig som er i strid med folkeretten imod en suveræn stat?
En krig som har tusindvis af civile liv på samvittigheden…
En krig som har danske soldaters liv på samvittigheden…
En krig som FN ikke ville være med til.
Kan man ikke udvise AFR?

Nej, det kan man ikke for Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard er begge født og opvokset i Danmark!

Spørgsmål?
Bør alle mennesker ikke få den samme straf uanset tilhørsforhold?
Bør udvisning virkelig bruges som en slags ekstra straf?
Bør FNs konventioner ikke overholdes?
Er Pia Kjærsgaard egentlig ikke til stor fare for Danmark?

4 meninger om “Skal man udvise Pia Kjærsgaard?

  • juni 12, 2010 kl. 12:33 pm
    Permalink

    Enig, Pia Kjærsgaard skader mere end hun gavner!!1!

  • august 10, 2010 kl. 5:18 pm
    Permalink

    Uenig, Pia kjærsgaard gør hvad hun kan for at ændre Danmark tilbage hvor det var tryggere, idag er der så meget knivstikkeri og skyderi at det næsten er dagligt… Jeg er ikke rasist og jeg er temmelig sikker på Pia ikke er det heller. Jeg vil gerne hjælpe udlændinge der har behov for det og kan acceptere at det er flyttet til en ny kultur de bliver nødt til at indordne sig under og ikke forvente vi skal ændre kultur fordi de siger det. Jeg ser tit danskere i ringere vilkår end udlændinge og har også oplevet det på min egen krop, jeg ved det er hårdt at skulle forlade alt man er vant til, men jeg er temmelig sikker på at skulle det være danskere der var tvunget til at forlade Danmark til iran/irak eller et andet land at de ikke ændrer noget for os, som hvad skoler skal gøre og sådan.
    Og så er jeg lidt træt af at høre rasist this and that..hvis du kalder danskere rasist , så kig på hvad mange udlændinge kalder os og fortæl så hvem der er rasist også.
    Pia kjærsgaard har min stemme og jeg håber meget af hvad hun foreslår går igennem. Hun har fingeren på pulsen i Danmark, jeg håber bare ikke det går ud over udlændinge der VIRKELIG har brug for hjælp.

  • september 25, 2010 kl. 4:54 pm
    Permalink

    Jeg forstår satiren i skribentens artikel; det er sygeligt, som det kvindemenneske har forpestet dansk politik med sin paranoide rablen om, at (visse) indvandrere er til skade for danske sikkerhed. Vores regering er selv skyld i det. Vi havde ingen grund til at støtte USA i deres “hellige krig mod al Qaida.” De (CIA) har selv skabt Mujahadin der blev til Taleban, som senere blev sammensat med det internationale netværk (eller mangel på samme) al Qaida. Og nu står vi tilbage med lorten i hånden og forstår ikke, hvor den kom fra.

    Den borgerlige regering har bevist, at man bare skal være paranoid nok for at tage del i borgerlig politik. For at blive minister eller støtteparti. Det drejer sig ikke om forstand, men frygt og det er der utallige bevis på her: ministre udnævnes ikke på deres kvalifikationer, men deres evne til at indgyde frygt i os andre. Og de skal jo selv tro på det. Det handler om, at gå så langt man kan indenfor ytringsfrihedens rammer, så politikerne til sidst lyder som hr. og fru Ærke-Danmark rundt om stuebordet. Anstændighed er der intet af, og gang på gang har de borgelige anvendt vendingen “Nul Tolerance” i deres mærkesager, at de faktisk fremstår som IN-tolerante i helhedsbilledet. Det er hvad man kan kalde farligt for den danske sikkerhed. Nul tolerance fører ikke til færre problemer, men kun til distancering af selvsamme. Og de mest intolerante er jo DF og deres kære hjemmehjælper-heltinde Pia K.

    En ting, som de fleste åbenbart ikke lægger mærke til er den historiske linje i DF’s politiske udlæg: i starten var DF konstant i konflikt med ytringsfriheden og fremstod som et FREMMEDFJENDSK parti. Så blev de støtteparti og har nu lykkedes, at ændre deres politiske udseende til at være INDVANDRERKRITISK. Men kigger man på deres mærkesager og udformningen af deres politiske forslag er det tydeligt, at det som de startede ud med i 90’erne er det Danmark er ved at blive til. Der er tale om tålmodighed og frygtindgydelse i dette spil. Alt imens samfundet ser et parti forsøge sig på at blive STUERENT bliver deres krav om et gammelkært Danmark mere og mere tydeligt. Intolerancen er steget i vort samfund og det er næppe pga. 11. september og al Qaida, som stadig ikke har truet Danmark trods vort engagement i krigene.

    Så hvor er den, åh så statsskadelige, indvadrer? Senest var det en belgisk tjetjener der forsøgte sig på noget skadeligt. Men det var ikke staten han truede. Hvor trækker vi grænsen? Jeg har hørt, at mange fremmedfjendske ønsker alle indvandrere ud fordi deres kultur er skadelig for deres omgivelser – ikke staten. Skal vi nu også udvise folk fordi de har en holdning, som ikke passer ind i nationalisternes verden? Og hvor stor er den verden egentlig?

    Så vidt jeg ved er der langt mere statsskadelige og -fjendtlige elementer i dette samfund, som ikke er de stakkels individer fra krigshærgede og sult-/katastroferamte lande. Det er nu mere vore egne landsmænd som Pia K, Anders Fogh og Lars (u)Løkke! De er ikke i trit med virkeligheden, men laver deres egen virkelighed – og for hvilket formål? Pia K vil gerne være statsminister – hvilket forhåbentlig aldrig vil lykkedes – Anders Fogh gik i krig, så han kunne blive (nok den mest udskældte) NATO generalsekretær (han har aldrig været i militæret) og Lars Løkke bedragede samfundet og gav alt for mange penge til privathospitalerne og ødelagde det Danske sygehusvæsen, bare for at han kan få mere afkast i sine aktier.

    Den borgelige regering er en pirat-virksomhed. Den er ikke til for folkets ve og vel, men udelukkende for at plyndre så meget de kan og dele med deres medsammensvorne, de borgerlige vælgere og de kapitalistiske firmaer. Og her finder vi også grunden for denne urede. For det hele handler om penge og magt. Ikke den, som politikerne er ude efter, men den der kommer de store multinationale og vore egne pengegriske firmaer til gode. Nogle af de mest statsskadelige firmaer og personager i dette samfund er:

    A.P. Møller-Mærsk
    McDonalds
    Carlyle Group
    General Electric (GE Capital Partners)
    Coca Cola
    Tobaksindustrien
    Anders Fogh Rasmussen
    DEN BORGELIGE REGERING
    Pia K og Dansk Volkeparti
    David Rockefeller, Jr.
    EU
    NATO
    Bilderberger
    Lene Espersen
    Brian Mikkelsen
    Birte Rønn Hornbæk
    og mange andre.

    P.S.: ovenstående kommentar er tydeligt bevis på DF’s bagland. Mage til hjernevasket personlighed skal man lede længe efter. For resten så staver man racist med c og ikke s. Men det ville I, “kære”, DF’ere måske også lave om på? Lige meget hvor meget du prøver at skjule din intolerance, så ved vi jo, at DF bare venter til tiden er inde for endnu mere undertrykkelse. Paranoia-Danmark er den svageste fællesnævner og der går ikke lang tid førend I løber tør for krudt og må kaste håndklædet i ringen. Jeg glæder mig til den dag, man ikke længere ser positivt på fremmedfjendskhed. Så kunne det være vi fik et kulørt Danmark tilbage – ikke det tri-colore, som DF og tilhængere vægter deres vædier på. Og pas på. Blå kan hurtigt blive sort. Det er kun et spørgsmål om intolerance. Hitler sværgede også ved tri-coloren: RØD – HVID – SORT! Skam Jer.

  • oktober 14, 2010 kl. 8:37 am
    Permalink

    Dig som har skrevet der der med at Pia ikke er racist det er hun! Hun er den mest raciste menneske på jorden! Det er fandeme ikke i orden det hun gør. Hvis du stemmer på hende så er du sgu også racist og sådan er det. Jeg har ingen respekt for Pia, for det hun gør.
    Jeg håber virkelig at du en dag indser at hun er racist for det er hun!

    Jeg er selv udlændinger og jeg hader hende så meget. Det er virkelig ikke i orden det som hun går og siger og gør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *